Byggeri

- Lad byggeriet fortsætte

Asta Skaksen (V) stemte imod beslutningen

- Der er stor søgning til at komme til at bo på Margrethelund, siger Asta Skaksen. Arkivfoto

- Der er stor søgning til at komme til at bo på Margrethelund, siger Asta Skaksen. Arkivfoto

BRØNDERSLEV/DRONNINGLUND:Det er penge ud af vinduet at stoppe udvidelsen af pl ejehjemmet Margrethelund. Det mener Asta Skaksen (V), som er medlem af socialudvalget. - Der er behov for det plejehjem, og der er allerede brugt tid og penge på at få byggeriet i orden. Vi er så langt henne i processen, at vi ikke bare kan bremse det, siger Asta Skaksen, som mener, at der i forvejen er stor søgning til Margrethelund, som ligger i Dronninglund. Hun er ikke enig i formand for socialudvalget, Ole Jespersgaards (S) argument om, at man kan sammenligne lukning af pladser på Stenumgaard med åbning af nye pladser på Margrethelund. - Jeg mener ikke, at udvidelsen på Margrethelund vedkommer Stenumgaard, for der er stor søgning til at komme til at bo på Margrethelund, siger hun. Hun afviser, at der er gået egnspolitik i sagen, selv om det var politikerne fra Brønderslev, der stemte for at stoppe byggeriet i Dronninglund. - Jeg mener, at alle i byrådet har en forpligtelse til at se Brønderslev og Dronninglund som en samlet kommune, siger hun og tilføjer, at hun modsat sin partifælle borgmester Mikael Klitgaard (V) aldrig har været for, at der skulle nedlægges plejehjemspladser. - Hvis der skal renoveres plejehjem, skal vi have genhuset nogle af beboerne, og det er derfor, vi har behov for de nye pladser på Margrethelund, siger Asta Skaksen (V).