Lad de små bølger komme til byen

Når byen ikke kan komme til vandet, så må vandet komme til byen, mener to frederikshavnere

FREDERIKSHAVN:Galt eller genialt? Steen Heftholm og Carl Arne Jensens idé, der er enten det ene eller det andet - måske endda begge dele på én gang, går i al sin rørende enkelhed ud på at rømme det nuværende rangerterræn ved banegården, grave det ud i 5-7 meters dybde under det nuværende terræn, grave igennem med kanaler til havnebassinet ved Krudttårnet og videre ud til Frydenstrand omkring Skansehavnen. - Der har været så meget debat om fortidens synder, hvorfor byggede vi da også den banegård dér, hvorfor ødelagde vi Fiskerklyngen, hvordan får vi trukket havnen tilbage til byen ... og der er mange, der så gerne vil pege fingre. - Men at pege fingre og finde de skyldige, der traf en beslutning for måske 50 år siden, som vi synes er uheldig i dag, det kan vi ikke bruge til noget, forklarer Steen Heftholm om baggrunden for idéen. Han ville tænke fremad, med udgangspunkt i, at nogle ting er, som de er - og det er der ikke noget at gøre ved. - Meget af debatten har gået på at bygge boliger på havnen, men havnedirektør Preben Reinholdt og havnens bestyrelse har klart sagt, at det vil de ikke have noget af. Det er en erhvervshavn - en rigtig herrehavn, som Jens Gaardbo har sagt - og sådan er det. - Og det er også fint med mig. Så er der tonet rent flag, og så ved vi, hvad vi har at forholde os til, siger Steen Heftholm. Så med det udgangspunkt, at erhvervshavnen er hellig, tog idéen til alligevel at få bundet byen og havnen sammen, form, og efter et møde 18. august, hvor Carl Arne Jensen var med - de to er kolleger - luftede Steen Heftholm sin idé. - Min umiddelbare indskydelse var, at nu havde Steen da vist mistet jordforbindelsen, siger Carl Arne Jensen. Men nu sad idéen så i Carl Arnes hoved, og da han kom hjem, greb han tegnegrejet, og begyndte at slå nogle streger på en tegning over arealerne. Derfra greb det om sig. - Da jeg først begyndte at tegne, kom idéerne væltende, fortæller Carl Arne Jensen. Undervejs løste han den gordiske knude, der hedder genplacering af banegården. - Hver gang nogen har snakket om det, så har det heddet sig, at den skulle flyttes ud til Knivholt - men det, synes jeg, er for langt. - Så det slog mig, at man kunne nøjes med at flytte den ud til Vendsysselvej, lige vest for Metals nye hus. - Det er kommunen, der ejer arealerne, på begge sider af banen endda, og der er masser af plads til at bygge de rangerspor, der er behov for. - Derude kan de rangere i fred og ro, mens passagertogene kan køre igennem til havnen, hvor der stadig skal være en havnestation - så man også med den nye placering kan gå lige fra Skagenstoget over til DSBs tog. - Havnestationen skal bare flyttes lidt i forhold til i dag, men den skal stadig være der, af hensyn til turister til færgerne, eleverne på handelsskolen og gymnasiet og alle de andre, der pendler til byen hver dag, siger Carl Arne Jensen. Desuden har de tos vilde plan den fordel i forhold til banen, at der ikke skal flyttes eller bygges spor. - Der går jo i dag spor ned til havnen, og de skal blive ved med at være der. - Det er meget, meget vigtigt, at vi ikke generer erhvervslivet med det her projekt, siger Steen Heftholm. Ud over at knytte havnen tilbage til byen, så er projekt "Oversvømmet baneterræn" også et forsøg på at løse det problem, som det efterhånden herostratisk berømte højhus var et forsøg på: At skabe rum for at bygge attraktive boliger i bymidten. - Bosætningspolitikken er jo en vigtig del af snakken om byens fremtid, og der er bred enighed om, at vi mangler attraktive boliger i Frederikshavn. - Det kan godt være, at vi ikke mangler boliger, men vi mangler attraktive boliger, der kan tiltrække gode skatteydere, siger Steen Heftholm med et smil, og spørger: - En bolig inde midt i en by, lige ned til vandet, med egen bådeplads, hvor finder man det i Danmark, bortset fra i København? De to præsenterede deres forslag i et læserbrev i disse spalter for et par uger siden, og har fået nogen reaktioner på det. - Der går da røster om, at med sådan en kanal vil vi virkelig få lugten fra det gamle Fladstrand tilbage. - Det er vigtigt at understrege: Vandet skal ikke stå stille. Og med en bredde på 100-120 meter og en dybde på 3-5 meter, alt afhængig af brugen, så bliver det jo reelt en slags havnebassin - der ikke kommer til at give nogen lugtgener, siger Steen Heftholm. Skulle nogen få den tanke at realisere Steen Heftholm og Carl Arne Jensens projekt, vil gamle frederikshavnere bemærke, at langs Skippergade er det rent faktisk den gamle kystlinje, der vil blive fulgt. Der er der selvfølgelig en pointe i, men projektet skal ikke være en flugt tilbage i tiden. - Det er meget sjovt at sidde og kigge på gamle billeder fra Fladstrand, som byen så ud engang og så drømme sig tilbage til dengang, men Frederikshavn skal ikke være en pussenusseby. Frederikshavn KAN ikke være en pussenusseby. Det er en levende erhvervs- og industriby, og det er vi nødt til at forholde os til. - Vi får genetableret vandet ned til Fiskerklyngen, genskabt kystlinjen, det er godt. Man kan vel kalde det en slags kulturgenopretning - lige som man i Århus kom i tanke om, at der da i øvrigt løb en å nede under vejen et sted, hvorefter man åbnede op for den, med stor succes. - Men det skal være for at genskabe til fremtiden, ikke til fortiden, siger Steen Heftholm. Hvad det vil koste at føre tankerne ud i livet, har de to ingen anelse om; bortset fra, at det vil blive dyrt. - Hvis først man begynder at sidde og tænke på, at det ikke må koste for meget, så blokerer det fuldstændigt for ideéerne - så kommer de ikke, siger Carl Arne Jensen. Men ... hele arealet er inddæmmet hav, så bortset fra det øverste lag af jord er det alene sand, der skal graves væk. 200.000-300.000 kubikmeter sand, afhængig af, hvor dybt man vil grave ud. Endelig har projektet også den fordel, at man kan etablere det, stort set uden at genere nogen. Skippergade skal ikke flyttes, Kragholmen skal ikke flyttes, de resterende spor, der skal bruges til jernbanen, skal ikke flyttes. Og rangerterrænet ligger næsten helt øde hen, bortset fra den forladte IC-vaskehal og de gamle bogieværksteder, så der skal ikke opkøbes bygninger med henblik på at rive dem ned for at realisere projektet. Endelig ligger rangerterrænet ikke mere end 1,5-2 meter over det normale vandspejl, så der bliver ikke tale om, at et udgravet baneterræn får karakter af et dybt hul. - Frederikshavn har før vist, at vi kaster os over vanvittige projekter: Vi flyttede Krudttårnet. - Nu har vi kastet idéen op, og vi vil meget gerne høre folks mening om det. - Så må byen tage den derfra og finde ud af, om det er noget man vil, siger Steen Heftholm og Carl Arne Jensen. Projektet "Vandet tilbage til byen" kan i øjeblikket ses og kommenteres i Frederikshavner Rummet på biblioteket.