Ernæring

Lad dellerne dirre og hårene stå

Almindelige kvinder med kurver og gråt hår er i det sidste år trampet ind imellem de tynde tøjstativer i tv, reklamer og magasiner. Spørgsmålet er, om det nogensinde bliver moderne at være bredrøvet, rynket og fladbrystet?

Det kræver bare et enkelt blik. Et enkelt blik nedover éns mælkehvide maveskind for at konstatere, at der er mere fru Hyacinth end Claudia Schiffer over en dansk gennemsnitskvinde anno 2005. På trods af opstrammende cremer og nytårsforsæt er der stadig langt til de glatte mokkafarvede modeller, som spankulerer rundt på forsiden af modebladene. Alligevel er der grund til optimisme. I hvert tilfælde hvis man vælger at tro den gruppe af eksperter, der spår, at skønhedsidealet i fremtiden levner plads til alle os uden modelmål. Én af dem er lægen Vibeke Manniche, der står bag "Politikens kvindebog", som blandt andet beskæftiger sig med skønhedsidealer. - Der er sket et skred i idealerne. Det er en modreaktion på det klassiske reklamebillede af en meget ung, tynd pige, og i dag ser man langt flere typer, både hvad angår alder og former. Jeg tror, det skyldes, at vi som forbrugere er trætte af at blive talt ned til. Vi vil behandles som intelligente mennesker, og vi kan sagtens gennemskue, når det er en 18-årig model, der reklamerer for rynkecreme, siger Vibeke Manniche. Hun forudser, at vi i fremtiden vil komme til at opleve langt flere "smukke rynker" i reklamerne. - Tidligere er der blevet fokuseret enormt meget på ungdommen, men nu er man godt klar over, at det er dem over 40 med den gode økonomi, som man skal appellere til. Og den aldersgruppe vil have nogle modeller, de kan spejle sig i. Selvfølgelig vil det smukke altid tiltrække os, men hvis modellerne på ingen måde ligner os selv, kan det have den modsatte virkning, siger Vibeke Manniche. Skønhed eller skavank Det ser ud til, at der ikke kun er tale om ønsketænkning. For samtidig med, at fotobehandlingsprogrammerne har gjort modellerne endnu slankere og glattere i huden, og plastikkirurgien har gjort det muligt at komme endnu tættere på det perfekte, er flere og flere helt almindelige mennesker med helt almindeligt udseende begyndt at optræde i det offentlige rum. Vi vænner os til at se deres helt jævne ansigter og kroppe i reklamer, på tv-skærmen og i ugeblade. Siden kosmetikkæden The Body Shop i midten af 1990'erne erkendte, at ud af tre billioner kvinder så kun otte ud som topmodeller, har også flere firmaer fået øjnene op for, at de tændstiktynde modeller kræver en modvægt. Sidste forår lancerede kosmetik- og sæbefirmaet Dove reklamefremstødet "Campaign for real beauty" med billeder af kvinder, der var taget direkte fra gaden og på ingen måde blev retoucherede, inden de optrådte i firmaets reklamer. De havde helt andre former end de modeller, vi er vant til, og brugte tøj fra størrelse 36-46, og de var alle under 180 cm høje. Først måtte briterne dreje hovedet efter de gigantiske plakater med storsmilende standard-kvinder, og siden kørte kampagnen i hele Europa. Selv siger firmaet, at det var en undersøgelse af kvinders selvværd, der fik dem til at ændre reklamestrategi. Undersøgelsen viste, at de traditionelle reklamekampagner gjorde kvinderne utilfredse med deres krop, og 75 procent af de adspurgte ønskede at se mere realistiske modeller. Om det var de gode intentioner eller smart markedsføring er uvist, men fremstødet blev en bragende succes, og for få uger siden satte firmaet endnu en kampagne i gang. Denne gang er den ældste af modellerne 96, og resten er også mere i kategori med naboens bedstemor eller datter end Kate Moss. Fra korset til Nupo Mennesket har siden det antikke Grækenland været optaget af de rette proportioner. Lige siden Venus-idealet har kvindekroppen enten skullet strutte, snøres ind eller være mager som en cykel. Først var det kunstnerne, der videregav idealet, og siden fik medierne magt. I dag er kvindemagasinet Q et af de blade, som lader ganske almindelige danske kvinder posere på glittede sider. Bladets chefredaktør, den tidligere tv-vært Pernille Aalund, mener, at grunden til, at en reklame som Doves nu slår igennem hos forbrugerne, er en naturlig modreaktion på flere årtiers snævre idealer. - Vi vil have lov til at se ud, som vi gør fra naturen, siger hun. Hendes lyst til at lave et blad med fotos af normale danske kvinders skønheder og skavanker udsprang af irritation. - Jeg var træt af, at der var 14-årige piger på forsiden af de blade, som skulle henvende sig til min aldersgruppe, og desuden var jeg irriteret over vægttyranniet. Da jeg arbejdede som vært på et talkshow på tv, led jeg konstant under, at jeg skulle holde en vægt på omkring 50 kilo for ikke at ligne en fuldfed bondepige i et program, der blev sendt mellem "Skadestuen" og "Melrose Place", siger Pernille Aalund I dag oplever hun et ændret skønheds- og dermed i høj grad kvindebillede overalt i medierne. - Nu kan vejrværten godt have en stor numse i primetime, hvis hun samtidig har udstråling, og i dag er en kvinde som Ulla Terkelsen hot, selvom hun har rundet de tres, mens man for ti år siden ville have sendt hende i eksil, siger Pernille Aalund, Attraktiv alder Pernille Aalund vurderer, at blandt andet reality-tv har bidraget til, at nye og mere realistiske kvindetyper indtager markedet. - For ti år siden var der kun kendte, perfekte mennesker på skærmen. Men nu følger vi også almindelige mennesker i boligprogrammer, og de er med i alt fra Netto- til bankreklamer. De har bevist, at man godt kan blive stjerne uden at have modelmål, siger Pernille Aalund, der også fremhæver påvirkningen fra amerikanske tv-serier. - "Sex & the City" og "Friends" har været med til at gøre 30'erne til en attraktiv alder, og nu er skuespillerne efterhånden over 40 og stadig populære. I USA taler man om "the golden forties". Det er blevet totalt sexet at være en kvinde på over 40. Bare se på Madonna, Susan Sarandon, Julianne Moore og Sharon Stone, siger Pernille Aalund og tilføjer: - Og det siger jeg ikke kun fordi, jeg selv har rundet 42! Til spørgsmålet om, hvornår det så bliver moderne at være fladbrystet og stornumset, svarer Pernille Aalund rapt: - Fladbrystet er moderne, og røven er på vej! Bare se på stjerner som Jennifer Lopez, Britney Spears og de andre med frodige numser. I det seneste nummer af Q hyldes kvindekroppen med billeder af blandt andet slappe maver, tunge hofter og dobbelthager. Et andet sted i bladet er der dog tips til at få fjernet rynkerne. For selv om Pernille Aalund tror på, at fremtiden står i forskellighedens tegn, erkender hun, at idealet om purung slank skønhed vil eksistere for evigt. - At være ung og tynd vil altid være et hit, og man kommer aldrig uden om topmodellerne. Designerne vil altid gerne have et stativ - en krop uden former - at hænge deres tøj på, men grænserne rykker sig, så vi fremover kommer til at opleve andre typer, som man ikke synes var smukke for ti år siden, og moden er blevet langt mere individuel, siger Pernille Aalund. Desmond Morris-teori Alligevel tror lektor i humanistisk sundhedsforskning på Syddansk Universitet, Verner Møller, der blandt andet forsker i kropskultur, ikke, at løse overarme og laskede lår fremover vil komme op at hænge overalt i bybilledet. - Selvom skønhedsidealet ændrer sig fra sæson til sæson, er det alligevel marginaler. Der er tale om få kilo. Alle mennesker stræber mod højere status, og den krop, som er nem at komme til, den dellede og rynkede, er mindre attraktiv. Unge piger bliver ikke ligeglade med, hvordan de ser ud, fordi de ser en Dove-reklame. Lige meget hvor mange almindelige modeller vi ser, vil de fleste stadig foretrække Claudia Schiffer. Det er også biologisk betinget. Udseendet sender et signal om sundhed, og folk vil stadig hellere vælge at få børn med en smuk yngre kvinde, siger Verner Møller, der mener, at hungersnød er noget af det eneste, der ville kunne gøre idealet rundere. - Når der er knaphed på mad, er der prestige i at være rund, men i vores overflodssamfund vidner det om kontrol og klasse ikke at være fed, siger Verner Møller. Han mener dog, at reklamen fra Dove dybest set blot er et forsøg på at få opmærksomhed. - Det handler om penge og synlighed, og da der er ikke noget nyt i at vise topmodeller, er det en anderledes form for markedsføring, siger han. Til det siger produktchef Gitte Matzen fra Dove: - Naturligvis vil vi gerne gerne sælge vores produkter, men vi har altså også et oprigtigt ønske om at sætte gang i debatten om skønhedsidealer. Vi vil gerne tage et medansvar, når det viser sig, at folk får mindreværdskomplekser over at se på fotomodeller. Det er ikke bare et smart påfund, og vi fortsætter med kampagnen, som vi allerede nu har fået mange positive tilbagemeldinger på, siger Gitte Matzen. Hvis fedt er fint Birthe Linddal Hansen fra Institut for Fremtidsforskning, tror dog heller ikke på, at man vil slække på kravene til skønhedsidealet i fremtiden. - Det kan godt være, at man for fem år siden skulle være tyndere, end man skal i dag, men den brede befolkning er bestemt ikke blevet mindre fokuseret på et bestemt skønhedsideal. Det er stadig bedre at veje fem kilo for lidt end fem kilo for meget, og man har aldrig haft mindre tolerance over for fede mennesker, end det er tilfældet i dag, siger Birthe Linddal Hansen, der mere ser tendensen som et modreaktion på, at vi lægger mere vægt på udseendet end nogensinde før. Hun tror ikke, tendensen vil vare ved og tager den også som et udtryk for, at nålen på badevægten er nået for langt op hos alt for mange. Det er læge Vibeke Manniche, der ellers er begejstret for det mere rummelig ideal, også bekymret for. Hun mener, de nye kurver på reklamens kvinder ligeledes afspejler, at færre og færre af os er slanke. - De velpolstrede kvinder i reklamerne er desværre nok også et udtryk for, at vi er blevet for kraftige, og det er negativt. Vi har ikke brug for at blive understøttet i vores tykke livsstil. Det er fint, når vi ikke holder fast i et anorektisk ideal, men det omvendte er heller ikke sundt, siger Vibeke Manniche. Derfor stopper kampen mod den bløde skummetmælksfarvede bug nok heller ikke lige med det første.