Lad efterlønnerne tjene mere - det øger skatteindtægterne

FORSLAG:Regeringen foreslår, at folkepensionen skal forbedres for de få, der arbejder efter at de er fyldt 65 år. Forslaget er dyrt, og det vil kun få enkelte til at udskyde pensionen. Det er først og fremmest en gave til de, der under alle omstændigheder vil arbejde, efter de er fyldt 65 år – typisk højtlønnede og højtuddannede. Socialdemokratiet vil langt hellere bruge pengene på, at det kan betale sig for lavtlønnede efterlønsmodtagere at tage et mindre supplerende arbejde. Det vil øge arbejdsudbuddet langt kraftigere – og for den enkelte vil overgangen fra fuldtidsarbejde til pension kunne blive mindre brat. Regeringen har foreslået, at de, der udsætter folkepensionen til efter det 65. år, skal præmieres. Jo længere man venter med at gå på folkepension, desto højere pension. Ideen virker meget tilforladelig, hvis det ikke var fordi, hovedparten af danskerne allerede er gået på pension, inden de fylder 65 år. VK regner selv med at udbetale forhøjet folkepension til ca. 20.000 personer. Arbejdsstyrken vil imidlertid kun stige med ca. 1000 personer, fordi hovedparten af de, der vil modtage den forhøjede folkepension, under alle omstændigheder ville arbejde til efter de 65 år. VK vurderer, at forslaget netto – efter modregning af øgede skatteindtægter – vil koste samfundet ca. 100 mio. kr. årligt. Den forhøjede folkepension vil først og fremmest gå til mennesker med høj løn og høj uddannelse. Det er næsten udelukkende denne gruppe, der arbejder, efter de er fyldt 65 år. VK brænder derfor mange penge af på en bedrestillet gruppe, uden at væsentligt flere bliver længere på arbejdsmarkedet. Pengene kunne anvendes med langt større effekt. Derfor foreslår vi, at man forbedrer mulighederne for, at efterlønsmodtagere kan have supplerende arbejde, selvom deres timeløn ikke er tårnhøj. Det kan f.eks. gøres ved, at efterlønsmodtagere kan tjene 30.000 kr. uden modregning i efterlønnen. Man kunne også forestille sig andre modeller. Det vil vi gerne drøfte med forligspartierne bag efterlønsreformen. Det vigtigste er, at det skal kunne betale sig at arbejde ved siden af efterlønnen – også for lavt lønnede. I dag modregnes supplerende arbejde time for time i efterlønnen, så får ikke noget ud af at arbejde som efterlønsmodtager, med mindre man kan tjene en meget høj timeløn. Er man gået på efterløn som 60 årig og har et supplerende job til en timeløn på 120 kr., vil man efter skat og modregning af efterløn få 17 kr. pr. time til sig selv. Ca. 180.000 er på efterløn - ca. en tredjedel har supplerende arbejdsindkomst. Det er antageligt personer med en høj timeløn. Hvis yderligere en tredjedel af efterlønsmodtagerne benytter sig af muligheden for at tjene 30.000 kr. ved siden af efterlønnen, svarer det til 7000-8000 fuldtidsbeskæftigede. Det vil isoleret set ikke koste samfundet noget – tværtimod øges skatteindtægterne. Enkelte ville måske indvende, at forslaget gør efterlønsordningen mere attraktiv – og at flere derfor vil gå på efterløn. Erfaringerne med den nye efterlønsordning viser imidlertid, at der ikke er det helt store belæg for denne frygt. For det første er efterlønsordningen mest attraktiv for 62-64-årige, fordi der ikke er pensionsmodregningen. En bedre adgang til supplerende arbejde vil ikke ændre væsentligt ved at efterlønsordningen er attraktiv for den aldersgruppe. For det andet har den nye efterlønsordning allerede betydet, at langt flere 60-61-årige er fortsat med at arbejde. I hvert fald så længe der har været bud efter dem. Det seneste års stigende arbejdsløshed har betydet, at lidt flere 60-61-årige igen har valgt efterlønsordning. Men under alle omstændigheder har efterlønsreformen fået flere til at fortsætte med at arbejde. Denne udvikling skyldes, at pensionsopsparing modregnes i efterlønnen. Forbedrede regler for supplerende arbejdsindkomst ændrer ikke på, at mange mennesker med pensionsopsparing fortsat vil have en kraftig tilskyndelse til først at vælge efterløn når de er fyldt 62 år. Det vil derfor alene være lavtlønnede uden pensionsopsparing, der vil blive lidt mere tilskyndet til efterløn. Vi Socialdemokrater håber på, at vi kan få de øvrige partier til at se positivt på dette forslag.