Lad hiphop-bukserne hænge hjemme

Rezgar Palani vil gerne være advokat - første mål er at blive piccolo på et advokatkontor

Martin Bach
Met­te Gram og Joey Zwaan (th.) ar­bej­der fuldtid på at skaf­fe unge i Aal­borg - og 15-åri­ge Rezgar Palani - et fri­tids­job. Foto: Jan Sø­ren­sen
Skolevæsen 21. marts 2007 05:00

NORDJYLLAND: Han er 15 år. Bor i Gug. Men går på Sofiendal Skole, fordi den - i modsætning til skolen i Gug - har franskundervisning på skoleskemaet. Rezgar Palani er født i Irak, men kom sammen med sin mor og far til Danmark for otte år siden. I dag går tiden efter skole med at hænge ud med vennerne. Men står det til Rezgar Palani, går den fremover med et fritidsjob, som det trods et væld af ansøgninger endnu ikke er lykkedes ham at finde. - I et enkelt tilfælde er jeg sikker på, at jeg fik afslag, fordi mit navn ikke lyder dansk. Men jeg tror, at det handler mere om, at jeg skal lære at skrive en god ansøgning. Og så fortæller Joey mig, hvilket tøj jeg skal tage på. Hiphopbukser er nok ikke en god idé, når jeg gerne vil være piccolo på et advokatkontor, fortæller Rezgar Palani, der selv har en drøm om en gang at blive advokat. Hjælp gøres permanent Joey, der hjælper Rezgar Palani med jobansøgninger og tøjvalg, hedder Zwaan til efternavn. Sammen med Mette Gram er han pr. 1. februar ansat til på fuld tid at hjælpe unge i Aalborg Kommune med at finde et fritidsjob. I to år har Aalborg Kommune på forsøgsbasis arbejdet med at skaffe udsatte unge - herunder unge med en anden etnisk baggrund end dansk - i fritidsjob. Resultaterne har været så opløftende, at indsatsen nu gøres permanent. I forsøgsperioden har 86 unge har været i kontakt med Fritidsjobformidlingen. Af dem fik 47 et fritidsjob. Halvdelen unge med anden etnisk baggrund end dansk. Fiaskoen er din egen For Mette Gram er et fritidsjob et afgørende skridt for de unge. Men også et skridt, flere af dem ikke selv er i stand til at tage. - Vi lever i et individualiseret samfund, hvor der er et skel imellem dem, der kan det hele, og dem, der er udenfor. I dag har de unge uanede valgmuligheder. Succesen er din egen, men det er fiaskoen så sandelig også, fortæller Mette Gram, der deler de unge op i tre grupper: - 80 procent kan det hele. 15 procent kan ikke, men med en hjælpende hånd kan de komme videre. Og så er der fem procent, som har brug for mere omfattende hjælp. Hun understreger, at gruppen af unge med problemer ikke kun består af unge med anden etnisk baggrund end dansk. - Jeg arbejder også med unge født her i landet. Og med fagligt dygtige unge, der er forvirrede og har svært ved at vælge, hvad de skal. Det er generelt sværere at være ung i dag, og det ser vi i alle samfundslag, siger Mette Gram. Advokat in spe Med til jobbet hører et opsøgende arbejde i ungdomsklubber og på skoler. - Det handler i høj grad om at lære de unge, hvordan man opfører sig på en arbejdsplads. I gamle dage var det naturligt, at man som 16-årig kom i arbejde på værftet, hvor ens far var ansat. Sådan er det ikke i dag. Derfor er det svært for de unge at finde deres egen identitet, siger Joey Zwaan. Rezgar Palani har ikke svært ved at finde sin identitet. Hans mål er at blive advokat. Men først går vejen omkring Aalborghus Gymnasium og forhåbentlig et fritidsjob på et advokatkontor. - Og hans karakterer bør ikke blive et problem, siger Joey Zwaan og understreger, at et fritidsjob ikke må komme i vejen for skolen. - Men lige nu vil jeg gerne tjene nogle penge. Og jeg kan godt få tid til at arbejde ni-ti timer om ugen, vurderer Rezgar Palani.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...