Lad jorden arbejde for dig LEVENDE: Jan Lund i Klim betragter jorden som en levende organisme og som en samarbejdspartner i bestræbelserne for at høste et godt udbytte

Gennem 20 år har Jan Lund eksperimenteret sig frem til nogle alternative dyrkningsformer der har gjort hans sandede jorder mellem Limfjord og Vesterhav markant mere frugtbare end konventionelt dyrkede marker på egnen. Reaktionen hos kolleger og rådgivere har varieret fra nysgerrighed og forundring til blank afvisning, men nu er den videnskabelige dokumentation på vej i form af systematiske markprøver - og den er overbevisende: Jan Lunds metoder opbygger en næringspulje i jorden som betyder øget udbytte samtidig med at han har kunnet reducere mængden af handelsgødning med en fjerdedel. I en tid hvor kravene til landbrugets kvælstofanvendelse hele tiden strammes, lyder det forjættende at kunne reducere kvælstoftilførslen og endda avle mere. Alle landmænd burde stå i kø for at anvende de samme metoder, men det gør de ikke. Dels fordi det kræver en holdningsændring, dels fordi det rent fysisk ikke er muligt for alle. Særlige forhold To forhold er helt specielle for Jan Lunds bedrift. For det første gør gårdens placering i byen det nødvendigt at køre med fast gødning og ajle der giver mindre lugtgener end gylle, men meget mere arbejde - og som måske giver en bedre jordstruktur. For det andet er markerne helt plane hvilket giver Jan Lund mulighed for at sætte prop i drænene og hæve grundvandstanden i tørre perioder. Disse to forhold har en væsentlig del af æren for de gode resultater, men der er mange andre af Jan Lunds metoder der med fordel kunne overføres til de fleste landbrug. -Det helt fundamentale er at holde liv i jorden året rundt. Jeg kan ikke bevise det videnskabeligt, men jeg tror på at det er den organiske proces i jorden der mindsker nedsivning og fordampning af næringsstoffer og dermed giver planterne mulighed for at udnytte dem bedre, siger Jan Lund. Jan Lunds første regel er derfor at marken skal være veldrænet, plan og højest på midten så der ikke kommer til at stå vand om vinteren, for så er jorden død om foråret. Dernæst skal jorden bearbejdes mindst muligt, men på de rigtige tidspunkter. -På sandjord skal man ikke rode for meget i jorden, for så er der risiko for sandflugt. Det oplevede jeg da jeg begyndte med nedmuldning af halm med stubharve. Min erfaring med vinterraps var at risikoen for sandflugt var for stor. Jeg forsøgte at så i stubharvet jord, men der ville rapsen ikke gro. I stedet prøvede jeg at grubbe i 50-60 cm dybde lige efter høst mens jorden var tør - og så i grubbesporene. Det virkede! De striber kornstubbe der står tilbage, giver læ så sandflugt undgås. Metoden giver et dårligt såbed - kun 5-10 planter spirer pr. kvadratmeter - men det er et godt grobed, så bliver planterne mere livskraftige og strækker sig ikke i vejret om efteråret med risiko for at dø om foråret. Og udbyttet har været markant større de år jeg har grubbet, siger Jan Lund. Nedmuldning af halm og dyrkning af efterafgrøder er meget vigtigt for at skabe struktur og liv i jorden, men formuldningen kræver kvælstof. Jan Lunds filosofi er at husdyrgødningen skal fordeles over hele arealet for at udnytte det optimalt, derfor kører han en tredjedel af sin gødning ud i september til vintersæden. En tredjedel bringes ud i november-december når jordtemperaturen er nede på 2-3 grader og de biologiske processer så langsomme at spild næsten undgås, og den sidste tredjedel køres ud om foråret lige før såning. Ajlen bruges til at kickstarte vinterafgrøderne i det tidlige forår. Jan Lund har et princip om at ajle og flydende gødning kun køres ud i fugtigt vejr, og at den faste gødning skal pløjes ned straks efter udbringning. Når der spredes gødning, skal der pløjes, tromles og sås i samme arbejdsgang og inden for 48 timer. Det betyder at der skal mange traktorer, maskiner og folk i sving. Foruden den faste medhjælper trækker Jan Lund på sine sønner, sin far og en nabo i disse perioder, og gårdens maskinpark består af mange lette traktorer, for han har også et princip om ikke at køre på markerne med maskiner over 10 tons. Teamet har en kapacitet på 1 ha i timen, og det passer fint når udbringningen sker tre gange om året. Mange af de metoder Jan Lund har udviklet, er inspireret af de økologiske principper, men han er ikke økolog. Dels fordi han ikke kan have frilandsgrise midt i byen, dels fordi det er umuligt at styre ukrudtet på sandjord uden sprøjtemidler. Men også fordi han ikke vil deltage i skyttegravskrigen mellem økologer og konventionelle landmænd. En række af Jan Lunds principper kan uden videre benyttes af de fleste konventionelle landmænd: ·Gennemføre konsekvent sædskifte så alle marker får gavn af efterafgrøder, og monokultur undgås. ·Placere gødning til vårsæd med såmaskine så planterne bedre kan udnytte næringsstofferne. ·Lukke for flydende gødning i sprøjtesporene. ·Altid prøve på at holde jorden grøn. ·Ikke bortføre halm fra ejendommen. Dokumentationen for Jan Lunds dyrkningsmetoder er nu på vej i kraft af de markforsøg som planteavlskonsulent Jens Otto Vigsø medvirker til. Han er blevet overbevist om Jan Lunds metoder: -Det er fantastisk hvad han får ud af den forholdsvis magre jord. Jan Lund har en utrolig fingerspidsfornemmelse for planteavl og er meget omhyggelig. I alt hvad han gør, tænker han på virkningen i jorden. Hans metoder går i en anden retning end den fremherskende trend mod stordrift, og derfor kan de ikke uden videre benyttes af andre landmænd. Men nogle af principperne kan godt, og med videnskabelig dokumentation vil vi konsulenter også kunne tage dem med i vores rådgivning. For Jan Lund finder næringsstoffer som ikke kan købes, og det er væsentligt når kravene strammes, siger Jens Otto Vigsø.