EMNER

Lad Læsø-færgen blive

LÆSØFÆRGEN:I løbet af sommeren har vi med stor bekymring læst artilkerne i Læsø Posten om planerne om at flytte Læsø-færgen fra Frederikshavn til Sæby. Vi har i mange år tilbragt vores ferier på Læsø og vil gerne komme tilbage - der findes ikke noget, der kan måle sig med Læsøs lange sandstrande, veludbyggede og velholdte cykelstier samt venlige mennesker. Men nu ved vi ikke, hvordan det skal kunne lade sig gøre, hvis man virkelig flytter færgen til Sæby. Vi kan umuligt komme fra Stena-færgen i Frederikshavn til Sæby med cykler, cykelvogn og cyklende børn. Rejsen bliver for besværlig for os som kommer fra Sverige, og for vores datter og hendes familie, der kommer med tog fra København. Vi håber at færgen bliver i Frederikshavn, som er et godt knudepunkt for al slags trafik - for vi vil gerne kunne komme tilbage til Læsø hver sommer med familie og venner.