Patienter

Lad os ændre sundhedsvæsenet

På det seneste har vores sundhedsvæsen været til debat flere gange. Det har været debatteret hvorledes vi plejer de døende

på plejehjem og sygehus, hvorledes vi behandler kræftpatienterne og senest hvorledes vi behandler patienterne på de medicinske afdelinger og de kroniske syge. Der er succeshistorier, og det er dejligt:)! Men sammenfattende må konkluderes, at vores sundhedsvæsens praksis har den konsekvens, at patienterne ikke får den omsorg, pleje og behandling de har krav på, og for personalet den konsekvens, at det medfører et dårligt arbejdsmiljø, mindre arbejdsglæde, stress og sygefravær. Er det etisk korrekt, at behandle vores medmennesker på den måde? Patienterne og de pårørende er sjældent i fokus, fordi der i stedet kigges på, hvor mange penge der er til rådighed, og hvad der kan fås for disse... Samtidig tænkes ofte i enkelte sygdomme – et eksempel er kræftbehandlingen og diskussionen om antallet af kræftkanoner. Egentlig kan det jo være ligegyldig hvor mange kræftkanoner vi har, hvis bare vi sikrer en hurtig og den bedst mulig behandling. Det mener jeg vi sikrer ved i stedet at tænke sundhedsvæsenet som en helhed, og ikke som nu kun at tænke i enkelte sygdomme. Posen skal rystes, og systemet vendes rundt, så det i første omgang bliver patienterne, de pårørende og personalet, der sættes i fokus frem for økonomien. Har vi råd til at lade være? Det handler om ressourcer, holdninger, kompetencer, tværfaglighed, etik samt prioritering og en række svære valg. Dilemmaer som opstår, fordi der ikke findes én løsning, som er den rigtige, og fordi den enkeltes forløb er unikt. For mig at se, skal vi først og fremmest arbejde for at sikre to hovedmål: 1. Skabe flere ressourcer og et bedre arbejdsmiljø for de ansatte – to forhold, som hænger sammen. 2. Sikre patienten, de pårørende den nødvendige omsorg, pleje og behandling. De to mål hænger sammen og sikrer hinanden således, at har vi mål 1 i land vil personalets faglighed, professionalisme og arbejdsglæde være med til at sikre mål 2. Der skal tilføres flere ressourcer, ved de resultater et ændret helhedsgennemtænkt sundhedsvæsen medfører. Det skal reducere fejlbehandlinger, og give et lavere sygefravær blandt personalet. Forhåbentlig kan det, som en sidegevinst, også skabe en større arbejdsglæde og flere ressourcer til yderligere faglig udvikling for personalet – Det har de krav på. Men hvordan skaber vi så flere ressourcer og et bedre arbejdsmiljø for de ansatte? Regeringens løsning vil typisk være at tilføre flere penge. Det mener jeg ikke er løsningen alene, for som det er i dag får vi ikke nok for pengene… Når personalet er hårdt presset, og der er et højt sygefravær, trækkes der på dem, der er tilbage. Det vil alt andet lige betyde flere fejlbehandlinger samt udgifter til overarbejde og vikarer. I stedet bør disse penge bruges til at højne normeringen (dvs. færre patienter pr. personaleperson). For at skabe et helhedsgennemtænkt sundhedssystem skal der tænkes kreativt og fleksibelt. Arbejdsgange skal ændres. Og patienternes undersøgelse og behandling skal sikre tværfaglighed allerede ved indgangen i systemet – altså der skal sikres et sammenhængene patientforløb. Der skal udstikkes generelle rammer, som der er en valgfrihed til at handle indenfor, og personalets samt patientorganisationernes erfaringer skal danne baggrund herfor. Sluttelig skal vi væk fra dobbeltregistreringer, -afrapporteringer og –tilsyn. Det bruges der masser af tid og penge på i det offentlige system. Karina Kroustrup, er folketingskandidat for Det Radikale Venstre i Aalborg Nord, Flydedokken 15, 3. mf., Aalborg