Lad os bryde den onde cirkel

Uanset om et baby-menneske fødes velskabt eller ej, er babyen sikkert født som en psykisk sund skabning med suttebehov, seksualdrift og et uspoleret udtryk i øjnene, samt med sunde aggressioner og sund stærk selvopholdelsesdrift.

Sundhed 3. september 2004 23:24

Noget af alt dette kan dog blive forkvaklet eller afstumpet i den grad, hvis forældrene ikke duer. Eller simpelthen holdt helt nede og næsten ødelagt. Jeg tror, at det kan lade sig gøre for en mor og en far at slå et barn ihjel psykisk, hvis forældrene evig og altid slår korporligt eller er på nakken af barnet. Hvis denne hårdtslående politik fortsætter langt op i barne- og pubertetsalderen, så er det muligt, at den unge må ad en psykiatrisk afdeling som 20-årig eller før som fuldstændig kuet, splittet og usikker, hvis han/hun ikke selv er blevet ligeså hård og ufølsom som forældrene og selv hård ved dem, der er mindre end sig selv, i stedet for at værne om de små og hjælpe dem på bedste måde. Børn bliver ikke automatisk altruistiske (næstekærlige), hvis tonen altid er hård og uforsonlig i hjemmet - og i skolen - men sparsom i venlighed. Der kan dog ske en kovending med et brutalt menneske, hvis det får kærlighed og venlighed, tryghed samt respekt i overflod af en person, dette menneske ser op til og gerne vil ligne, - hvis der endnu er noget intakt tilbage i sindet. Nogle mennesker bliver helt anderledes til den gode side ved at lære Jesus at kende. Begge dele har jeg været vidne til på nært hold. Den stærkeste kan altid få overtaget med vold og magt og tyranni. Derfor er det vigtigt, at de store stærke voksne bærer sig fornuftigt ad, er venlige og forstandige og nøjes med at være faste og bestemte, men også rimelige og aldrig ligefrem brutale overfor børn. Men hvis forældrene selv er blevet slået på, verbalt og korporligt, helt livet igennem af mange mennesker, som de har mødt på livets landevej, så er det nok ikke så sært, at de slev lader deres frustrationer og had og forpinthed gå ud over dem, der er nærmest ved hånden, nemlig de små i hjemmet. Og sådan kan det blive ved i uoplyste, frustrerede familier i generationer (den sociale arv). Tryk avler modtryk. Hvis en mand på 34 år lader sig provokere af et tre-års barn, der glad og ivrigt rækker tunge ad ham for at komme i kontakt, så er denne mand i den grad for lille indeni til at være stor nok til at opdrage børn selv. Og hvis en mor stiltiende ser på i årevis, at hendes mand slår børnene i hovedet igen og igen, så er hun for "dum" og umoden og uafklaret til at være mor, uanset en høj intelligenskvotient. Sund sans og sund dømmekraft og psykologisk sans udi det gode, er gode ting at have i alle livets forhold. det gælder især for forældre. Jeg har ikke selv børn, skal lige siges, men derfor kan man godt gøre sig sine tanker ved at observere nøgternt med forståelse, uden forudfattede meninger om hverken forældrene eller børnene og se, hvem der klarer forældrerollen bedst. Redskaberne til at få en dårlig social arv vendt til en god social arv er oplysning, uddannelse og selvkritik, der gerne skulle komme med alderen, telerance, - kærlighed og venlighed og respekt fra andre - og økonomisk tryghed, mener jeg. Det giver måske overskud og evne til at se roligt og klart på, hvad der har været galt tidlige, både med "de andre" og sig selv, og dernæst må man have viljen til at gøre det anderledes fremover. Det er op til den enkelte selv at bryde den onde cirkel, nener jeg. Og det kan gøres nødvendigt med et brud. Dernæst må det bare gælde om at se fremad og komme videre og undgå at videreføre forældrenes og egne "uvaner". Så er cirklen brudt.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...