Lad os få bragt antallet af aborter ned

I forbindelse med det nye pavevalg har retten til fri abort ofte været inddraget som et pejlemærke, om den nye pave er konservativ eller liberal.

Da han tydeligvis har erklæret sig som modstander, mener diverse medier at han må være konservativ, for det er progressivt og liberalt at gå ind for fri abort. Dette er dog en alt for simpel måde at se abortdiskussionen på. Abortdiskussion er ikke som en fodboldkamp, hvor det ene hold forsøger at holde nullet, mens det andet hold jubler over alle de mål, der bliver scoret, i dette tilfælde over alle de aborter, der bliver foretaget. Alle de kvinder, jeg kender, som har fået foretaget en abort, giver alle udtryk for, at det har været en traumatisk oplevelse, som forfølger dem livet igennem. Abort er nu engang at slå et forster ihjel, som kunne blive til et menneske, altså en ganske alvorlig sag. Jeg ville ønske mig, at i stedet for, at det regnes for at være progressivt at gå ind for fri abort, var det progressivt at gå ind for at få antallet af aborter så langt ned som muligt. Dette er ikke kun en individuel opgave, men en samfundsopgave. Der skal sættes ind på mange områder. Først skal der selvfølgelig oplyses om prævention, som skal forhindre uønskede graviditeter. Men lige meget hvor meget folk beskytter sig, vil der altid opstå graviditeter på tidspunkter, som ikke er passende for mødrene og fædrene, og her kunne samfundet gå ind meget mere aktivt ind for at forhindre, at graviditeten ender med en abort. Man kunne give bedre SU til studerende, der skal blive forældre, man kunne give bedre social og økonomisk støtte til teenager, der bliver gravide, man kunne sikre kvinder bedre på arbejdsmarked, så de ikke frygter et brud i deres karriere p.g.a. graviditet og børn. Man kunne forberede unge bedre til, hvad det vil sige at blive forældre. I en tv-udsendelse, "Sagen ifølge Sand", om teenagerforældre, fulgte vi en gruppe teenagere, der skulle blive forældre. I et tilfælde var de unge forældre flyttet hjem til de kommende bedsteforældre, for som bedstefaderen sagde: "Ingen skal tvinge min datter til at få en abort." Jeg vil derfor foreslå, at man bruger betegnelserne konservativ og progressiv i forhold til abort på en ny måde. Et progressiv menneske tager udgangspunkt i dette klare udsagn: "Intet og ingen skal tvinge mit medmenneske til at få en abort", mens et konservativt menneske fremmer alle de økonomiske, sociale og kulturelle faktorer, der af en eller anden grund tvinger kvinder til at få en abort. Fordi den nuværende Pave Benedikt begår den fejl at gøre kampen mod abort til et individuelt spørgsmål om synd og skyld, behøves vi andre ikke at begå den samme fejl. Vi kan forene vore kræfter i at bringe antallet af aborter så langt ned som muligt.