Kristendom

Lad os få en ny tekstrække

Siden 1992 har gudstjenesteordningen i Folkekirken indeholdt en gammeltestamentlig lektielæsning ved højmessen.

Men allerede i den gamle gudstjenesteordning blev der ved en del af årets gudstjenester læst lektier fra Det Gamle Testamente, præcist elleve tekster fordelt over begge tekstrækker. Det er altså slet ikke noget nyt, at tekster fra Det Gamle Testamente høres ved de folkekirkelige gudstjenester. De gammeltestamentlige tekster, der siden 1992 har skullet læses ved de folkekirkelige højmesser, er naturligvis af de "vise fædre" udvalgt under hensyntagen til den pågældende helligdags prædiketekst. Lige så længe har det derfor ligget lige for for den enkelte forkynder at drage de gammeltestamentlige tanker ind i dagens prædiken. Derfra synes skridtet ikke at være så langt til alene at bruge disse tekster som udgangspunkt for kristen forkyndelse, ved højmesse eller ved andre gudstjenester. Umiddelbart synes jeg, at disse tekster - i hvert fald lejlighedsvis – fortjener at blive udlagt, når det sker med kristenforkyndelse som hovedsigtet. Jeg er bekendt med, at i Budolfi Kirke i Aalborg har præsterne haft frihed til ved helligdagenes sene gudstjeneste og til den ugentlige hverdagsgudstjeneste at vælge en gammeltestamentlig tekst som grundlag for forkyndende udlægning. Selv om Det nye Testamente er og bliver alle kristnes testamente, fordi det indeholde Jesu Kristi evangelium, som det er os overleveret fra de ældste kristne gennem apostlene m.fl., så er Det nye Testamente dog kun den ene del af vor Bibel. Første del er og har altid været Det Gamle Testamente. Vi må vide, at denne første del af vor Bibel var Jesu Bibel med de skrifter, som han ustandseligt citerede og henviste til og lærte efter. Det var de skrifter, Jesus og hans apostle havde som grundlag for deres udlægning og forkyndelse. Det var de skrifter, Jesus levede ud fra og til sidst døde og opstod efter. Det Gamle Testamente var således fundamentet for det, vi kalder Jesu Kristi evangelium. Kirkefaderen Augustin udtrykte det sådan: "Det Nye Testamente ligger skjult i det Gamle; men Det Gamle Testamente ligger åbent i det Nye". Reformatoren Martin Luther har givet udtryk for, at når det gjaldt Det Gamle Testamente, så fandt han de største religiøse værdier i Salmernes Bog, hos Profeterne og i Første Mosebog, hvilken sidste han sagde "er næsten en evangelisk bog". Både i Salmernes bog, hos Profeterne, i Mosebøgerne og andre gammeltestamentlige tekster kan udledes megen evangelisk tale. Derfor burde det gøres fuldt legalt og formaliseret for alle præster rundt om i landets sogne at anvende de gammeltestamentlige tekster som grundlag for deres prædikener – i det mindste lejlighedsvis eller periodevis – og naturligvis i lyset af det kristne evangelium. Det er muligt, at de gammeltestamentlige tekster, der allerede er udvalgt til lektielæsning ved Folkekirkens højmesser, ikke alle er lige egnede som forkyndelsesgrundlag. Derfor vil jeg foreslå, at et udvalg af skriftkloge hoveder sætter sig sammen og laver en alternativ tredje tekstrække med gammeltestamentlige tekster eventuelt suppleret med episteltekster udvalgt efter deres egnethed til udlægning af det kristne evangelium.