Arbejdsløshed

Lad os få en statslig a-kasse

Den 30.12 beskrev Jakob Axel Nielsen i et læserbrev, hvordan a-kasserne stod i en konfliktsituation, når de både skulle varetage statens interesser med at sende ledige i arbejde, samtidig med at de skulle varetage den lediges interesse, som kunne være at sige nej tak til et job. Løsningen på dette kunne være en statslig a-kasse med afdelinger i alle kommuner.

Denne skulle så informere de ledige om dagpengeregler, udbetale dagpenge og kontrollere om de ledige var reelt arbejdssøgende. Formidling af arbejde kunne både foregå fra en statslig/kommunal institution samt via private (fag)foreninger. I dag kan man som ledig a-kassemedlem godt føle sig som en ”klient,” der bare skal have udbetalt penge. I Kristelig A-kasse, hvor jeg er medlem, har ledelsen besluttet, at man kun ønsker at informere og rådgive på lavt niveau, selvom mere information og flere gode råd kunne få flere medlemmer til at bevare forbindelsen til arbejdsmarkedet. Kristelig A-kasse har imidlertid valgt modellen ”lavt kontingent, lav service og mange medlemmer” fremfor ”høj kontingent, høj service og færre medlemmer.” Denne holdning er blandt andet årsag til, at man ikke vil bruge ressourcer på at kontakte en række medlemmer, som har fået forkerte oplysninger om, hvordan man optjener timer til et nyt beskæftigelseskrav. Det lokale politiske arbejde er nærmet usynligt, men det er måske fordi, der nærmest intet foregår, og fordi de lokale bestyrelsesmedlemmer kun vil mødes med de menige medlemmer en eneste gang om året. Jeg ser gerne at alle myndighedsopgaver overgår til stat/kommune og at fagforening/a-kasse alene varetager medlemmernes interesser. Jeg mener også, at det må være en økonomisk fordel, at der kun er et edb-system, som skal vedligeholdes og hvorfor ikke lade alle dagpengeforsikrede i Danmark modtage de samme informationer i form af samme a-kasseblad. En statslig fælles a-kasse forhindrer jo ikke at vi kan medlem af hver sin fagforening.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst