Læger

Lad os få gang i opgaveglidning

I en tid med økonomisk knaphed i den offentlige sektor er det af afgørende betydning, at ressourcerne bruges optimalt.

Det kan desværre ikke siges at være tilfældet i dag, hvor vi ser traditionel tænkning og stive faggrænser sætte en stopper for medarbejdernes innovative og kreative potentiale. Det ønsker vi i FOA at gøre op med. Netop derfor skal vi turde anskue opgaveforløb fordomsfrit for på den måde at sikre, at medarbejdernes kompetencer og ressourcer bliver brugt i hverdagen til gavn for borgerne. Dermed bliver et ord som opgaveglidning helt afgørende, hvis vi skal nå vores mål. Opgaveglidning er, når faggrænser mellem forskellige faggrupper opblødes ved, at man i stedet for at hænge sig i formelle titler går ind og ser på de enkelte medarbejderes kompetenceprofil og derefter fordeler arbejdsopgaverne. Og FOA's medlemmer er klar til at løfte opgaven. En undersøgelse har f.eks. vist, at 6 ud af 10 af social- og sundhedsassistenterne på sygehusene har viljen og kompetencerne til at udføre langt flere opgaver, end de gør i dag. Dette bør politiske og administrative ledere tage imod med kyshånd. Det vil give mere smidige og velfungerende patientforløb, hvor patienter ikke skal ligge og vente på, at en sygeplejerske eller læge har tid til at komme og udføre en opgave, som en social- og sundhedsassistent lige så godt kunne klare. Desuden vil det også øge arbejdsglæden og samarbejdet mellem faggrupperne. Dette viser erfaringerne fra Farsø Sygehus, hvor et utraditionelt samarbejde mellem ledende overlæge Poul Hedevang Christensen og social- og sundhedsassistent Anne-Marie Rauff har ført til etableringen af et nyt ambulatorium, der har til opgave at gennemføre knæ- og hofteundersøgelser. Det hele startede med, at regionen ønskede at øge antallet af disse undersøgelser, men uden at man tilførte ekstra personale og ressourcer. Det nyetablerede ambulatorium resulterede i, at der er blevet gennemført 700 flere undersøgelser og 1000 ekstra kontroller; alt sammen uden at det har kostet regionen en krone! Hvordan kan de lade sig gøre? Svaret hedder opgaveglidning. F.eks. har Anne-Marie Rauff overtaget opgaver, som normalt ligger hos sygeplejersker og læger. Hun udfører klinisk kontrol ved irritation og smerter i musklerne samt infektionskontrol. Og så er hun særligt oplært i at give blokader. Et område, der ellers traditionelt betragtes som lægernes. Det er også vigtigt, at medarbejdere tages med på råd, når opgaver uddelegeres. Dette kan ske via MUS-samtalerne, hvor medarbejderne fortæller om, hvilke opgaver de brænder for og har kompetencer til at udføre. Det er i det hele taget vigtigt, at man rådfører sig med medarbejderne, når der skal træffes vigtige beslutninger med hensyn til organiseringen af arbejdet. For det er som bekendt dem, der har skoen på, der kan mærke, hvor den trykker. De ved, hvad der fungerer og ikke fungerer. De har fingeren på pulsen i forhold til arbejdsprocesserne. Man går simpelthen glip af vigtig viden, når man overhører de ansatte. Inddrag medarbejderne aktivt, da de udgør en vidensbank. Det giver bedre trivsel når medarbejderne selvstændigt og i teams kan tilrettelægge og udvikle arbejdet i overensstemmelse med overordnede mål og kvalitetskrav - og i dialog med borgerne. Skal vi have gang i opgaveglidningen, får vi brug for ledelser, der ligesom på Farsø Sygehus er parat til at gå ind og se fordomsfrit på organiseringen og fordelingen af arbejdsopgaver. Som han siger, " Det behøver ikke altid være en læge, der foretager bestemte opgaver. Jeg vil hellere sige, fagpersoner under ansvar." Med andre ord: vi skal stoppe med at hænge os i titler og kitler og i stedet se på den enkelte medarbejders kompetencer og interesser. Derfor skal vi også have større fokus på efteruddannelse, for i et videnssamfund er der brug for medarbejdere, der kan varetage mange forskellige typer af opgaver. Det skaber større fleksibilitet og bedre kvalitet i udførelsen af opgaven og dermed større tilfredshed for både medarbejdere og borgere.