Lad os få stoppet børne-frasorteringen

DOWNS SYNDROM: Frasortering er i min verden et ord, vi bruger om affald. I fagre nye verden år 2004 er det nu blevet et begreb vi også bruger, når vi taler om det ufødte barn. Det er frygtindgydende, uhyggeligt og noget, man blot kan forrstille sig blev fremstillet som science-fiction i gyserfilm for ikke mange årtier siden; blot ved en usikker scanning, hvor der er tegn til Downs syndrom, frasorterer vi det liv, der allerede er opstået. Uanset om man vil kalde det barn eller foster kan det jo videnskabeligt ikke fraviges, at der er tale om liv. I "19 direkte" tirsdag 20.1. var en fars eneste eksempel på noget, hans dreng aldrig kunne vælge et kørekort. Så tænkte jeg; den dreng må sandelig have mange kompetencer, hvis hans fars bedste bud på noget, han ikke kunne få, var kørekortet. Det kender jeg også nogen, der ikke kan, fordi de er ordblinde. Som moderren til mongolbabyen sagde: Det varer nok heller ikke så mange år før vi også sorterer dem fra. I Danmark er der kun plads til os. Vi er hvide, har de rette antal kromosomer, vi er født – ofte ved kejsersnit, i hvert tilfælde med blokade, så vores mor ikke har haft besværet, vi vil vores eget og ikke andres liv, vi er akademikere og har læst på universitet, og tjener en årsløn, der kan betale et skattestop, og for resten: Vi har sparet en masse penge, for vi har ikke den slags, der skal bruge vores penge på at få børn vi ikke har brug for. Der var mange år, hvor vi vidste, at folk fandtes med den slags tankegang. Det rørte os ikke så meget, for de var jo nærmest tabere. I dag er det vores politikere og højtuddannede videnskabsfolk, der sorterer mennesker efter et skøn ved en prøve, der ikke engang er 100 pct. sikker. Hvad er det næste? Der er mere end nogensinde brug for stemmer, der råber for det ufødte barn, også dem, der ikke er perfekte fra fødsel, - hvem ved for øvrigt, hvem der er det?