Lad os forenkle flere regler

Danmark er et trygt land at leve i. Vi har tillid til hinanden. Vi har et velfungerende politisk system, der sørger for, at børn og ældre bliver passet.

Vi har et samfund, der sikrer, at gamle madvarer fjernes fra hylderne i butikkerne. Vi har en smiley-ordning, der viser, hvor god – eller dårlig – hygiejnen er på restauranter og caféer. Samfundet fungerer - uden for megen slinger i valsen. Det regulerede samfund skaber tryghed – men der er og skal være en grænse for, hvor mange regler et samfund skal have. I efteråret vedtog vi således en lovændring, der fjernede 12 af de mest bureaukratiske regler på fødevareområdet. En af reglerne, som vi fjernede, lød, at man til møder i kirken eller i foreningslivet ikke måtte servere hjemmelavet mad eller kage til kaffen. Jeg er tilfreds med, at man i dag kun kan tale om denne regel i datid. For den og de 11 andre regler er et eksempel på, hvordan vores samfund i den grad er gennemsyret af regler – og at vi ind imellem bliver nødt til at stoppe op og se på, hvilke regler vi kan fjerne. For vi konservative ønsker ikke et samfund, der er så gennemsyret af regulering og kontrol, at vi lammer borgernes og markedets muligheder for at udvikle sig uafhængigt af staten. Statens opgaver begynder først dér, hvor enkelte mennesker ikke længere selv er i stand til at klare og løse dem. Staten skal hjælpe de dårligst stillede – men staten skal ikke for enhver pris foreskrive og regulere dette og hint, uden at der er en tungtvejende grund til det. Staten skal ikke lamme erhvervslivets muligheder for at kunne udvikle sig. Vi skal for alt i verden undgå at skabe et overbureaukratiseret samfund, der ender med at vokse os af hånde. Regelforenklingen må derfor ikke stoppe her. På landbrugsområdet har vi således en utrolig detaljeret lovgivning, der på alt for mange områder er kendetegnende ved at have uendelig kontrol og overflødige regler på områder, hvor det er unødvendigt. Det bevirker en alt for stram styring på områder, som landmændene selv kunne sørge for at varetage uden utidig og unødvendig indblanding fra politisk side. I dag må man fx ikke have én enkelt gris, ko eller hest, idet reglen lyder, at disse dyr er flokdyr, og derfor må de ikke gå alene. Ligeledes laver man en meget stringent kontrol hos landets kyllingeproducenter, hvor landmanden gang på gang skal udfylde samme detaljerede skema ved kontrolbesøgene. Der, hvor producenter viser, at de lever op til standarden, skal vi have tillid og vise velvilje, frem for at møde samfundets bidragydere med skepsis og vedvarende kontrol. Vi skal ikke sætte producenterne i en situation, hvor de ikke længere har indflydelse og indvirkning på deres egen virksomhed og situation i det hele taget. For alt i verden skal vi undgå udviklingen mod en barnepigestat, der i kraft af sin trang til at tage hånd om alle aspekter i samfundet gør dets borgere ude af stand til at tage ansvar. I lovgivningsarbejdet skal vi politikere finde balancen mellem at lave overordnede love og samtidigt præcisere dem tilstrækkeligt til, at man i tilfældet med fødevarer ikke kan sælge ti år gammelt kød uden at det har konsekvenser. Vi må sande, at informationsniveauet i kraft af internettet og tv-nyheder bevirker, at vi bliver gjort opmærksom på samfundsmæssige problemer på bogstaveligt talt alle tidspunkter af døgnet. Det har naturligvis den fordel, at vi får information om, hvor lovgivningen er utilstrækkelig på specifikke områder. På den anden side er det årsag til debat om en lang række af enkeltsager, som vanskeliggør en overordnet lovgivning. Det bliver vi i arbejdet med lovgivningen ikke desto mindre nødt til at tage højde for. Vores opgave er ikke at lave lovgive om samtlige detaljer på alle områder i samfundet. For selvfølgelig må man servere hjemmelavet kaffe til et møde i kirken. Vi har nemlig ikke regler for reglernes skyld. Vi skal udvikle samfundet – og vi skal ikke mindst give muligheden for, at erhvervslivet og borgerne kan leve uden en barnepigestat, der skal blande sig i alle tilværelsens områder.