Lad os håbe

Løkken 8. september 2002 08:00

Vi, min kone Inger og jeg, havde lånt vores søns sommerhus i Løkken og håbede selvfølgelig på dejligt vejr. Jeg husker, at solen skinnede ind i soveværelset om morgenen 11. september. Vi drak morgenkaffe udenfor og gik en tur ved havet, hjem og spiste frokost, hvorefter vi gik og cyklede en tur - da jeg ikke går så godt, cyklede jeg. Vi kom hen til molen, hvor Inger lagde sig i læ af molen, da vinden blæste frisk fra nordvest. Jeg cyklede ud på molen for at se, om de lystfiskere, der stod derude, havde fanget nogle friske fisk, hvad de havde. Da jeg kom tilbage, lagde jeg mig ved siden af Inger og sammen nød vi solen og havets dejlige bølger. Efter et stykke tid gik og cyklede vi tilbage til sommerhuset, hvor vi stillede an til kaffe ude på svalegangen mod syd og i læ. Det passede fint, at hvis jeg åbnede vinduet kunne vi høre radio. Mens vi sad og nød udsigten og solen lød det pludselig i radioen, at et fly var fløjet ind i World Trade Center. Vi sprang op og tændte for tv. Jeg råbte over til naboen, hvad vi havde hørt, men han rejste sig ikke med det samme, først efter et kvarter var de begge to væk fra terrassen resten af dagen. Det samme med os. Jeg ringede til vores yngste søn, som var kok og havde tidligt fri. Lige da jeg ringede, tændte han for tv, og så fly nummer to flyve ind i tårnet. Vi talte lidt sammen. Hvad ville dette komme til at betyde for verden fremover. Men heldigvis kunne verden styre det indtil videre. Lad os håbe forever.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...