Lad os ikke forfalde til melankoli

Pessimisme og optimisme de vandre til hobe, men lad os aldrig forfalde til melankoli.

Meget frit efter salmedigteren Kingo. Amtsdirektør Per Okkels vedstår (2.1.), at han deler pessimismen, efter en analyse var offentliggjort i NORDJYSKE med 1003 adspurgte nordjyder om den generelle økonomiske udvikling i Nordjylland (arbejdspladser) i 2005 i forhold til 2004. Hele 34 procent mente dårligere, resten lidt bedre, uændret og ved ikke. Næste spørgsmål var om privatforbrug. Her mente pludselig kun 12 procent dårligere. Det er svært at se sammenhængen, medmindre der allig vel lurede en vis optimisme til 2005. At Per Okkels fik så sørgelig ret i sin midlertidige pessimisme, ærgrer mig og sikkert også ham selv i særdeleshed. Andre, bl.a. i den finansielle sektor,så tingene anderledes gennem optimistiske kikkert. De viste sig at få ret. Allerede i dag ser man optimisme og investeringslyst rigtig mange steder. Okkels fremhæver lukningen af Flextronics, men nævner ikke med et ord Orion Europa, som flyttede til Pandrup i samme lokaler sep. 2004. Der er himmelvid forskel på de to virksomheder. Orion har egen udviklingsafdeling, hvor der udvikles og produceres komponenter til fladskærme for computere og ikke mindst til tv, hvor der forventes en hurtig stigende efterspørgsel og hvor der stadig arbejdes på en bedre opløsningsgrad. Orion søgte straks kontakt til AAU for bl.a produktionsstyring. Virksomheden har nu over 200 ansatte, mange fra det tidl. Flextronic samt hele administrationen. Orion har tillige forstået udnyttelsen af toldbarrieren på 14 procent for fladskærme ind i EU. Derfor producerer man ikke i Asien. Ser man på Orions investorer, forstår man troen og seriøsiteten på virksomheden Flextronics købte sine komponenter rundt omkring og samlede dem i Pandrup. En sådan virksomhed kan ikke gå godt ret længe i dagens Danmark. Slagterilukninger/flytninger er beklagelig, men uundgåelig, sålæn der køres med samme smalle produkt udbud, som gennem de seneste fler år. Dansk Eternit måtte lukke, da den ikke kunne levere varen, hverken kvalitet - eller prismæssig konkurrencedygtig. Ifølge pressen har det knirket i Eternitten gennem nogle år. Hvem har lyst til at investere i nye tage på 200 eller 1000 m2 og ikke aner om de holder. Der ses dog stadig nye eternittage i landskabet, men ikke fra Dansk Eternit. Lukningen er derfor ikke en pludselig opstået skade, men forventet. Hvorfor nu bruge så mange linier på, hvad der er gået galt? Nej, det er ikke en hovering i bagklogskabens klare lys. Det er en erfaring, som ikke må overses, da vi kan høste af den. Virksomheders overlevelse med succes beror på mange ting - efterspørgsel, kvalitet, levering, prismæssig konkurrence og markedsføring. Det er dog kun det endelige resultat, der sammenkoblet med solid aktionær interesse, som tæller. Aktionærer, vis tålmodighed, når I på længere sigt vil have noget ud af investeringerne. Faktorerne for en bæredygtig produktion er mange, når det skal lykkes. Produktion, fornyelse og udvikling skal gå hånd i hånd. Produktions-styring er en væsentlig faktor. Så snart der forekommer røde tal i en virksomheds produktionsgren, skal de opdages, og lige så hurtigt skal der handles for imødegåelse. Overses de røde tal, vil de meget hurtigt myldre frem som djævle, der ofte betyder skak-mat. Ikke alle virksomheder har "luft" til ekstra omkostninger, som forskning og udvikling kræver både pengemæssigt og og medarbejderekspertise. Derfor må det være rimeligt, at en veldrfineret plan giver gode muligheder for tilskud eller fordelagtige lån til dette formål. Giv aldrig tilskud til den egentlige produktion - ingen kan overleve ret længe på kunstigt åndedræt. Virksomhederne bør i stigende grad benytte sig af ekspertise fra bl.a. AAU. Ingen kan overkomme alt alene. Slagterier, landbrug, hektarstøtte. Når man de seneste år er kørt gennem landskabet, ses stadig flere flere gyldne havremarker, mod tidligere alene byg,hvede, majs og raps. Hvad er forklaringen? Ikke blot romantik, men nok så meget en anden foderform på vej hos de fremmeste svineproducenter. Havren har et træstofindhold (fibre) på 10, hvor andre konsorter er på to-fire. Derfor er havren et glimrende supplement som opvækstfoder til smågrise og lægere frem. Det giver færre sygdomme, specielt mag tarm. Med moderne foderblandinganlæg, kan havren let doseres. Jeg havde nær sagt, at et kg havre gør dyrlægerne "magre". Nej, sådan er det ikke ment, men er ret sikker på, at, at både landmand og dyrlæge hellere ser sig selv i rollen som sundhedskonsulenter. Den tid og de penge er godt givet ud. Resultatet af det hele skulle gerne ende i en langt bedre kødkvalite, ikke så vandig, men fast og mere velsmagende. Slagterierne kommer ind i billedet her ved at få serveret en bedre råvare med mulighed for en betydelig mere nuanceret og forædlet produktion. Det vil koste nogle få kr. mere pr. kg., men med flere muligheder og dermed flere arbejdspladser hos slagterierne. Med tidens stigende velstand og bevidsthed om fødevarer vil forbrugerne sikkert gerne, både ind-og udlands betale lidt mere. Slagteriernes produkter er vist ikke de seneste år ændret så meget, at forbrugerne har spærret øjnene op og smækket med tungen. Det må erkendes, at havren ikke er så lige en sag. Den er ret modtagelig for div. svampeangreb og nematoder,værst nok Havreålen. Den kan ikke bære et helt sædskifte, hvilket heller ikke er nødvendig jfr. foranstående. Med omtanke for for afgrøde og geografisk placering i markerne, er dyrkningen ikke så problematisk. Der skulle nok kunne findes pladser i markerne, hvor man på skift hver 6. år kan dyrke havren. Glem ikke havrens længe næringsoptagelse, der udnytter optagelsen af de tungt omsættelige næringsstoffer. Havrehalmen er heller ikke det værste, man har til bl.a. foderbrug, men også andre formål, men herom måske en anden god gang. Så langt så godt, håber jeg på en vis enighed. Nu kommer måske min farlige grund at stå på. Hektarstøtten er jeg principielt imod af forskellige grunde, men det vil føre for vidt at komme ind på her. Realistisk ser jeg, at den heller ikke kan afskaffes inden for de nærmeste år, af ligeså mange grunde. Derimod kunne et debatoplæg for mange være at ha-støtten blev opdelt til flere formål. Der kunne af sættes en ikke ubetydelig del til forskningspulje for hele land-bruget. Resultatet heraf kunne være bl.a. en tydelig henstilling til vores svineproducenter om at udnytte forsknings resultaterne. Udslagsgivende i bl.a. en bedre kg-pris. Forskningsresultaterne behøver ikke at tage mange år. Vi ved jo allerede meget, og tiden løber. Det er nu snarest, vi skal nå resultater. De som afgiver dele dele af ha-støtten, skal på en eller anden måde have indflydelse i forskningsrådet via deres foreninger. Samme krav som stilles til den øvrige industri, bør også gælde landbruget med deres produktion. Det kommer alligevel før eller siden. De første vil med sikkerhed anspore andre og dermed ses og mærkes positive spirals effekt. Ikke blot producenterne, medarbejderne ud i alle led, men også forbrugerne. Det var min positive vinkel at anskue fremtiden på.