Forskning

Lad os indføre fredsskat

Cheminova og pensionskasserne har etiske problemer. Skal vi have et godt, langt liv på bekostning af tredje verdens befolkninger? Der er også etiske problemer omkring gen-manipulerede organismer (GMO).

24.11. havde Københavns universitets BioCampus en konference om forskning og etik. En hovedtaler fra Pasteur Instituttet i Paris sagde bl.a.: ”Muligheder eller ricisi – det er det store spørgsmål. Men vi kan ikke besvare det, for vi har ikke noget fælles sprog eller fælles viden at diskutere ud fra.... I den mest principielle forstand aner vi ikke, hvad vi laver.” (Professor Danchin) (pkt.1). Fra universitetet i Genova advarede man om, at forskerne heller ikke er i stand til at foretage de etiske vurderinger- og da slet ikke kommunikere deres holdninger til den offentlighed, der skal tage stilling. (Professor Celada). (pkt.2). En miljøforkæmper fra Canada: ”Mange af universiteterne er så tæt forbundet til biotec- og kemiproducenter, at de ikke længere bare er interessenter, men aktive forsvarere for industrierne, fordi det er herfra de store forskningsbevillinger kommer”. (Suzuki) (pkt.3). Og sådan har vi skabt et miljø af specialister, der har gjort ”sagen” til grundstenen i deres karriere. Kommet så langt kan det med etikken blive et spørgsmål om at sælge elastik i metermål. Et tredje aktuelt eksempel er kriminologen Flemming Balvigs undersøgelse over folks retsfølelse. Kort og forenklet er vi ret uvidende om virkeligheden i retssystemet. Det overfladiske kundskabsniveau gør os ret barske i vores retsfølelse, indtil vi får syn for sagn. Oplysning fører til medmenneskelige holdninger, der mildner. Forøget viden udfordrer etikken. Vi ser det samme i udvisningssager. Hver gang en konkret sag dukker op i medierne, bliver danskerne gennemgående rare og sympatiske: ”Sådan kan vi da ikke opføre os!” Igen bliver der pirket til etikken. Det ville være dejligt, hvis denne stigende interesse også bredte sig til vore holdninger til krig. Vi betaler alle skat. Noget af den bliver brugt til militære formål, af sikkerhedsgrunde, siger man. Det giver desværre et hårdt, særdeles ubehageligt og måske kort liv til en stor del sagesløse mennesker. Det må gøre ondt i etikken. Krig udfordrer etikken. Det erkendte man i 1917 og indførte ret til militærnægtelse. Det blev anerkendt som en menneskeret at nægte at slå ihjel, og at nægte at lære andre at gøre det, man ikke selv vil. Men er det ikke i lige så høj grad en menneskeret at nægte at betale andre mennesker for at gøre det, man ikke selv vil? Det dilemma kan løses ved at indføre fredsskat. Det ændrer ikke på skatten, men omposterer den. De ca. seks pct. af skatten, som militæret skulle have haft, overgår til en fredsfond uafhængig af militæret men med samme tilknytning til samfundet. Pengene bruges til ”human sikkerhed” eller ”alternativ sikkerhed”. Ved hjælp af de penge kan samfundet oparbejde et fælles sprog og en fælles viden at diskutere alternativ sikkerhed ud fra (jvf. Pkt 1). Fredelig konfliktløsning, mægling, voldgift, ikke-voldelig konfliktløsning. Den slags forskning skal kommunikere etiske vurderinger ud til vælgerne, så de har et grundlag for at danne holdninger på et oplyst grundlag (jvf. Pkt 2). Vi skal have et modspil til miljøet af specialister, der har gjort det militært industrielle kompleks til grundstenen i deres karriere. (jvf. Pkt 3). Vore reaktioner i sager om kriminalitet og udlændingedebat viser, at oplysning og indsigt gør os mere menneskelige. Fredsskat er en logisk videreførelse af den civile værnepligt, der er indført for at afhjælpe et etisk dilemma. Fredsskattebetaleren yder skat til samfundets gavn, ja faktisk til større gavn, fordi den krone, der anvendes til civile formål, giver større udbytte, end den krone, der anvendes til militære formål. Fredsskat er individets svar på et etisk problem. Ved hjælp af fredsskattefonden gøres det svar fælles med henblik på alternativ sikkerhedspolitisk handling. Ved hjælp af en fredsskat, som er penge, vi allerede betaler nu, kan hver af os gøre etiske overvejelser og øve direkte indflydelse, hvilket er det modsatte af at være magtesløse og viljeløse brikker i et stort spil. Det er fint at diskutere Cheminova, pensionskasser, GMO-forskning og kriminalitet. Men hvis vi ikke også har en fredelig og sikker verden, bliver det måske lidt meningsløst?