Ranum

- Lad os komme i gang

} GEJST: "Lad os komme i gang!" Sådan lød det fra knapt 20 spillere, der forleden havde fundet vej til I.K. Vest Fodbolds klublokaler for at høre seniortræner Johnny Nielsens oplæg til sæsonen 2005. Og selv om Johnny Nielsen forventer både disciplin og intensitet til træning og kamp, så kunne et rundspørge afsløre, at alle havde mod på opgaven og var indstillet på at komme på græs allerede inden klubbens standerhejsning lørdag 5. februar. - Det er en flok talentfulde spillere med indstillingen i orden, men vi skal helst have noget rutine og erfaring i alle tre kæder, og det må vi arbejde på, sagde Johnny Nielsen efterfølgende. På mødet blev Johnny Nielsen budt velkommen til I.K. Vest af Per Gjessing fra klubbens seniorudvalg, der desuden tæller Christian Moe og Jan Krogh. Udvalget redegjorde for klubbens planer for blandt andet kampe, træningsdragter og sociale tiltag, inden spillerne sluttede aftenen med indendørs fodbold i Ranum Hallen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst