Lad os putte de gamle i blenderen

ABORT:Man kan vænne sig til meget, når det tjener et formål. Putter vi guldfisk i en blender, højner vi kunsten. Putter vi de gamle i blenderen, stiger kunsten yderligere. Så er det ikke barnet, vi skyller ud med badevandet, men de gamle. Derved får vi løst efterlønsproblemet, og vi får fjernet de gamle fra landevejene, befolkningsgruppen der, som påstået, laver alle ulykkerne. Hvis nogle skulle komme og påstå, at man ikke kan vænne sig til tanken om, som 70-årig at komme en tur i blenderen, må man spørge, hvordan de samme mennesker har vænnet sig til lovliggørelse af drab på årligt 17.000-20.000 fostre i Danmark. Forleden blev jeg ringet op, ved spisetid som sædvanligt, "om jeg havde hørt om dyrplageri ved kreaturtransport" - ja, og om guldfisk i en blender, svarede jeg. Dyrenes beskyttelse, som jeg nu er blevet medlem af, kræver et modstykke: Menneskenes beskyttelse! Det kommer nok en dag, når målet er blevet fuldt for, hvad såkaldt civiliserede mennesker kan gøre til formål for fosterdrab. Foreløbig er det forbeholdt en lille udskældt forening "Retten til Liv" at påtale den urimelige abortlov, som i år fylder 30 år. Det mærkelige og groteske er, at sognepræsten ved Vedersø kirke, Kurt L. Nielsen, har nægtet at stille sin kirke til rådighed for en mindegudstjeneste i den anledning. Der står jo da ellers i Bibelen, i det 5. bud: "Du må ikke slå ihjel" - men trods det er der foretaget omkring 600.000 aborter siden lovens vedtagelse. Mindehøjtideligheden bliver nu afholdt alligevel i Vedersø, 5. juni, Grundlovsdag. Under åben himmel. Her vil Arne Munk, medlem af foreningen "Retten til Liv", holde gudstjeneste i håb om at Jesus stadig står ved sit ord på korset: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør". ("For gør man sådan med det grønne træ, hvad vil der så ske med det visne?") Nu ved alle ikke, at alt liv går gennem helten på Golgata. Paulus skal derfor citeres for: "Ved ham og til ham er alting skabt". Så af den grund har de hidtil dræbte fostre måske alligevel en chance. Mange husker de voldsomme protester, anført af præster, op til abortlovens vedtagelse. Men siden er de forstummet. Og man må tænke, at udsagnet har en vis gyldighed: Den, der tier, samtykker...i abortlovens tilstedeværelse. Hvornår besinder vi os på at blive kirke, hvilket vil sige at være Jesu fødder, arme, ben, hænder? Og mund! Hvis ikke lige denne forening markerer 30 års-abort-krigen ved, i mindelunden i Vedersø, at indvie et nyt 80 kvadratmeter stort danmarkskort, hvem andre skulle så gøre det? Kortet viser afmærkninger af sygehuse og søjler med antallet over de aborter, der er foretaget i de enkelte amter, siden indførelsen af den fri abort for 30 år siden. Det vakte stor opstandelse og mange protester, da abortmindelunden i Vedersø blev indviet i januar 1999 med en sten med et citat fra Kaj Munks skuespil "Selvtægt": "Hvad har de gjort os?" - og på bagsiden: Det 5. Bud: "Du må ikke slå ihjel" og: "Til minde om de over 500.000 ufødte som det danske folkestyre har berøvet livet 1973-1999". Tænk hvis gravøren ved en stavefejl var kommet til at skrive folkeuhyre i stedet for folkestyre. Der er tilgivelse for alt -men næppe den stavefejl! Thi når et folkestyre har bestemt sig for at slå fostre ihjel, kan det også bestemme sig til at putte de gamle i blenderen.