Overenskomster

Lad os skabe en bedre balance

Vi ved alle, hvor svært det ind imellem kan være at finde den balance mellem arbejdsliv og familieliv, der får dagligdagen til at hænge sammen.

Når arbejdet skal passes, børnene skal hentes, middagsmaden skal stå på bordet hver dag er det desværre ofte kvinderne, der kommer til at betale prisen. Derfor var jeg også meget glad, da EU-Kommissionen sidste år bedyrede, at der skulle sættes mere fokus på at skabe en bedre balance mellem arbejds- og familieliv, når den europæiske lovgivning vedrørende arbejdstid skulle revideres. Desværre har EU-kommissionen ikke holdt ord. Da Kommissionen i sidste uge kom med sit udkast til nye regler om arbejdstid, var der bestemt ikke grund til at glæde sig rundt omkring i de små hjem. Tværtimod. Kommissionen foreslår en række ændringer, som nok skaber mere fleksibilitet på arbejdsmarkedet, men som samtidig er et stort tilbageskridt for de europæiske lønmodtagere og deres familier. Kommissionen foreslår bl.a., at den maksimale arbejdstid, der i følge de nuværende regler er på 48 timer, fremover skal regnes ud fra et gennemsnit over et år og ikke som i dag over fire måneder. Det betyder, at der bliver lukket op for endnu længere arbejdsdage, og at arbejdsugen kan blive op til 65 timer. Kommissionen fastholder også muligheden for, at medarbejdere kan indgå individuelle aftaler med arbejdsgiverne om, at arbejdstidsdirektivet sættes ud af kraft, så der ikke er nogen øvre grænse for, hvor meget den enkelte må arbejde. Det er en regel, som hidtil er blevet misbrugt i stor stil i Storbritannien, hvor lønmodtagere bliver presset til at sætte sig uden for den beskyttelse og de rettigheder, arbejdstidsdirektivet ellers ville have givet dem. Taberne i dette spil bliver i første omgang familierne og specielt kvinderne, men i det lange løb os allesammen. Men de nye regler kan også have grelle konsekvenser for sikkerheden og sundheden på de europæiske arbejdspladser. Vi ved, at lange arbejdstider fører til hurtigere nedslidning og flere arbejdsulykker. Kommissionen sender dermed helt forkerte signaler med det nye forslag. I Danmark, hvor vi har vores fælles overenskomster, kommer vi ikke umiddelbart til at mærke de uheldige konsekvenser af lovforslaget. Men mange europæiske lønmodtagere i de lande, der ikke har kollektive aftaler, vil blive ladt i stikken, og det er heller ikke utænkeligt, at reglerne på sigt vil kunne lægge pres på den danske model. I Europa-Parlamentet skal vi nu til at se på forslaget. Jeg håber, at vi i Parlamentet vil være i stand til at ændre på Kommissionens forslag, så lønmodtagerne ikke bliver presset ud i lange arbejdstider. Jeg vil arbejde for, at de nye regler vil give lønmodtagerne en reel beskyttelse, så vi kan sikre den sammenhæng mellem arbejdslivet og familielivet, der er så nødvendig.