Lad os skabe ny og bedre skole

Man kan roligt påstå, at det ligner en falliterklæring for samfundet, når man inden for en uge kan læse i aviserne, at både kriminaliteten og arbejdsløsheden blandt unge indvandrere er tårnhøj. Og ikke nok med det. Samtidig viser en ny PISA-undersøgelse blandt skoleelever i storbyer, at læsefærdighederne på 15 skoler i København ligger under landsgennemsnittet i Brasilien.

Hver anden elev med indvandrerbaggrund i 9. kl. i København forlader skolen som"funktionel analfabet", altså som mennesker, der er ude af stand til at læse og forstå de trykte bogstaver. Man har svært ved at tro på, at det er den samme folkeskole, som engang blev benævnt " verdens bedste skole". Men én rekord har den da. Den er stadig den dyreste i verden. Jeg synes, der er god grund til at blive alvorligt bekymret på skolernes vegne og ikke mindst på elevernes. Selvom jeg er fuldstændig overbevist om, at der gøres et anstændigt og solidt arbejde på mange folkeskoler, hvis sociale og faglige niveau er højt, og hvor forældrene er tilfredse, så eksisterer den anden type skole også, som overhovedet ikke lever op til lovens bogstav om at forsyne eleverne med de nødvendige kundskaber til at gåvidere i uddannelsessystemet. Og forlader man folkeskolen uden at kunne læse og regne, har man som ungt menneske et meget stort problem. Undersøgelsen dokumenterede også, at de skoler, der trods alt klarede sig bedre end gennemsnittet, adskilte sig fra de øvrige på to afgørende punkter: For det første havde de flere lærere på efteruddannelse, og for det andet anvendte lærerne i større grad prøver for at vurdere resultaterne af undervisningen. Det peger helt klart i retning af, at lærernes personlige og faglige udvikling er vigtig for en motiverende og igangsættende undervisning. Ud fra den logiske betragtning, at man ikke i årevis kan øse ud af karsken bælg uden selv at få lejlighed til at blive inspireret af nye tanker og synsmåder. I dag stilles der langt større krav til lærerne end tidligere, og kun ved en hyppig efteruddannelse eller videreuddannelse sikrer vi, at skolen fungerer på et højt niveau. Det andet og lige så vigtige punkt er anvendelsen af test. Der er i dette land en indgroet frygt for at indføre test. Man kan spørge sig selv hvorfor? Hvis en test eller prøve bliver fulgt op af nogle hjælpeforanstaltninger til at bringe eleven frem til et bestemt mål, som f.eks. at kunne læse eller skrive, så burde man være et skarn, hvis man ikke anvendte dem. Man kunne jo også stille det omvendte spørgsmål: Hvordan konstaterer de skoler, der ikke anvender test eller prøver, elevernes standpunkt? Hvordan bærer man sig ad med at hjælpe eleverne frem mod de mål, som man har sat sig, hvis man ikke foretager nogen vurderinger? Hvordan måles elevernes arbejdsindsats, hvis man ikke foranstalter en undersøgelse? Jeg tror, de fleste kender svarene på de spørgsmål! De partier og politikere, der stritter imod det voksende ønske om at rette op på skolesystemet, handler ud fra en misforstået solidaritet med de skoler, der vitterligt gør en god indsats. Det er formodentlig også disse skoler, der lider mest under de negative vibrationer, som PISA-undersøgelsen har bragt med sig. Det står klart for enhver, at man ikke kan se gennem fingrene med, at fagligheden er elendig i skolens væsentligste fag. Og det kan ikke opvejes af hverken samarbejdsevner, selvtillid eller tilfredshed med tilværelsen hos eleverne. Der må mere til, før succesen er i hus. For mig at se er hele udviklingen en følge af, at folkeskolen er blevet pålagt en uløselig opgave, som er begrundet i en ideologisk bestemt struktur, som har skabt disse forhold med det ringe faglige niveau, og svækkede adfærdskrav hos eleverne. Det forekommer som en naturlig følge her af, at mange elever kommer i klemme i skolesystemet og derved får et negativt forhold til skolen. Den massive tilgang til nogle skoler af elever med en anden kultur og andre værdinormer end de traditionelt danske har yderligere vanskeliggjort folkeskolens opgave. En god skolegang er en afgørende forudsætning for den enkelte elevsudvikling og ikke mindst arbejdsmæssige muligheder. Jeg synes, at alle partier skulle samarbejde for skabe et nyt og bedre skolesystem, så den danske skole atter bliver på højde med verdens bedste og svarer til vort samfunds behov i fremtiden. Det skulle være til gavn for alle. Rikke Karlsson, Hjedsbækvej 153, Suldrup, er folketingskandidat for Dansk Folkeparti. E-mail: rikkeka6@hotmail.com