Lad os stille flere krav

1. november 2011 05:00

OFFENTLIGE INDKØB: I Europa-Parlamentet arbejder vi med at ændre reglerne for de offentlige indkøb. Det lyder kedeligt. Men det er det ikke. Det vedrører faktisk os alle, når kommunen og staten køber ind på vores vegne. Først og fremmest er det vores penge, der bruges, når der bliver bygget offentlige anlæg som f.eks. nye supersygehuse. Det offentlige køber ind for ca. 270 mia. kroner om året. Derfor mener jeg, at det er rimeligt, at vi stiller en række krav til, hvordan pengene bliver brugt. I en tid hvor arbejdsløsheden har nået nye højder, og miljøkampen ikke er blevet mindre aktuel, er det ikke for meget forlangt, at virksomheder - der får tildelt store opgaver for borgernes skattepenge - tager ansvar og tilgodeser borgernes behov. Jeg mener godt, vi kan tillade os at stille krav til, at opgaver som opførelse af supersygehusene og renovering af vores børns folkeskoler sikrer gode arbejdsvilkår og tager hensyn til miljøet. Kravene lyder umiddelbart som en dyr løsning, men sagen er, at den billigste pris sjældent er den billigste løsning på lang sigt. Jeg vil kæmpe for, at borgernes penge bliver brugt med omhu.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...