Lokalpolitik

Lad os værne om naturværdi

Borgmester Anny Winther, Støvring finder regionplanforslaget fra amtet problematisk, når det gælder den nye bystruktur (NORDJYSKE 24.4.).

Hun mener, at hver af de nye kommuner må have ret og mulighed for at have en egnsby med dynamiske udviklingsmuligheder, mens Aalborg som hhv. egnsby for Aalborgområdet og regionsby skal have særlige funktioner. I regionplanforslaget har den nye Rebild kommune ikke en by med egnsby status. Jeg har sympati og forståelse for Anny Winthers synspunkt. Det gode spørgsmål er bare, om det er realistisk at tro på, at man kan styre erhvervsudviklingen på den måde, eller om den "fem egnsbymodel", der er fremlagt er udtryk for en realiseret virkelighed, der vanskeligt lader sig påvirke og afspejler en rationel erhvervslokalisering set med virksomheders øjne. Jeg vil gerne tro på, at det politisk er muligt i nogen grad at styre en udvikling; men det kræver, at der er styringsinstrumenter til rådighed. I hvilken grad dt bliver tilfældet står endnu ikke helt klart. Det afhænger af den endelige udformning af strukturreformen. På den anden side har netop Rebild Kommune en af sine største styrker i en meget flot og enestående natur. Med gode transportmuligheder til Aalborg og øvrige egnsbyer skal Rebild kommune måske netop satse på at fastholde disse kvaliteter og blive en kommune, hvor man bor eksklusivt og naturnært, mens mange arbejder i Aalborg eller andre egnsbyer. Som understøttelse for en sådan udvikling nævner NORDJYSKE på forsiden af dagens avis, at familier vil bo på landet og skabe deres eget drømmehjem nær skov, åbent land og strand. Det er vel allerede realiteten i dag. Vælger man i stedet at plastre Rebild Kommune til med egen industriudvikling og et meget aktivt landbrugserhverv, så risikerer man at ødelægge disse muligheder. Hvad vil man helst, og hvad er bedst? Det er et politisk valg. For mig og for Det Radikale Venstre er det vigtigt, at vi værner om vore naturværdier - ikke mindst i Rebild kommune. Vi ser også gerne, at de udvikles. Det kan kun ske ved at ekstensivere landbruget i de mest følsomme områder mod en kompensation til de berørte landmænd, f.eks. ved hjælp af MVJ-ordningerne. Tilsvarende gælder når vi ser på perspektiverne for en nationalpark i Lile Vildmose. Skade, at man fra Vildmoserådet ikke prioriterede dialogen med de berørte landmænd og øvrige lodsejere i tide. Nu kan de flotte visioner først komme på tale i et langt tidsperspektiv.