Lad os vedkende os vore rødder

For kort tid siden faldt der i Tyskland dom mod et ungt satanistpar, der havde foretaget et bestialsk ritualdrab på en af deres "venner".

Voldtægt 1. september 2004 22:22

"Sollyset skær mig i øjnene" klagede den unge Manuela under retssagen og forlangte solbriller, da hun ikke kunne udholde lyset. Det, som forskrækkede offentligheden var, at parret bestemt ikke viste skyldfølelse, tværtimod. De var glade og højstemte, for de havde fulgt Satans befalinger:"dræb og bring ofre! Overbring mig deres sjæle! De havde jo blot fulgt Satan som deres gud. Til sidst lå vennen maltrakteret af 66 kølleslag og dolkestik med et satanisk pentagram skåret i brystet. Nu kunne man henregne det unge par til gruppen af psykopater, og dommeren forventede den officielle satanbevægelses forkastelse af gerningen. Men det modsatte skete. Parret blev af satanistbevægelsen rost for "den geniale måde", de havde gennemført drabet på". Hos disse mennesker er der tale om en anden værdimåler, en anden kultur, ja en helt anden måde at anskue livog etik på, end vor kultur. Også herhjemme og i Norge har retssager vist gerningsmændenes forbløffende mangel på anger, der tværimod viste stolthed over at have gennemført ting, som i vore øjne er forkastelige: Ødelæggelse af kirkegårde, brandstiftelse og voldtægter. Hvad vi anser for forkasteligt, anser de for smukt. Men foragten for basis af dansk kultur, som er baseret på kristne idealer findes ikke blot blandt satanister og rockere. Eksempelvis forkastes grundloven, dansk kultur og dansk lovgivning totalt i en ny flot lærebog for danske moskeer med begrundelsen at danske love er "lavet af mennesker af lavere kategori". En dansk fatwa fra den danske gren af den muslimske sufibevægelse forsvarer f.eks. voldtægt mod danske kvinder "da danske kvinder er urene". Og en løbeseddel, som jeg just læste, omtaler danskere som "hunde, aber og svin, ja som ringere end dyr". Det kan da ikke undre at nogle unge i voldtægtssager mod danske piger ikke blot viste total foragt for retten , men samtidig var ganske uden anger. Mange viser tværtimod stolthed over ting vi i vor kultur får kvalme over. I de senere år har kulturradikale drømmere ellers råbt stadig højere, at alle religioner i grunden vil det samme og har samme Gud. Og at moralen og næstekærlighedsbudet er det samme i alle religioner. Ideen udspringer af oplysningstidens naive ide, at alle religioner er ens, anskueliggjort gennem Gotthold Efraim Lessings digt "Natan der Weise" (Natan den Vise), som udkom 1779 relativt få år før den franske revolution. Kernen i digtet er den såkaldte ringparabel med oplysningstidens ide om religionernes fælles indhold, en idé, som blev spredt gennem politikere fra Robespierre til Napoleon i kølvandet på revolutionen. Ringparabelens udgangspunkt er historien om en fader, der som påskønnelse giver en kostbar ring videre til den bedste og mest ærefulde søn i familien. Men nu hænder det, at Natan får tre sønner, som alle er lige værdige til at modtage ringen. Han beslutter da at lade fremstille to kopier af den ægte ring, men kommer herefter i tvivl om, hvilken af de tre eksemplarer, der er den ægte. Den vise Natan når frem til "erkendelsen", at ikke blot ringene til forveksling er ens, men også, at hver søn på sin måde må søge at bære sin ring med ære. Digtets parole var at kristendom, jødedom og islam i grunden vil det samme. Nu hvade Lessing kun ringe viden om andre religioner. Dette førte til hans fatale fejlslutning. Og hvor tids kulturradikale tågetårn går ud fra denne ideologi uden omtænke. Men ikke to religioner har samme moral. Og at de alle skulle have samme Gud eller ville det samme er ligeså grotesk som at påstå at Leninismen, nazismen, folketinget, og scientologi vil det samme. De kulturadikale er heller ikke nået til erkendelse af, at et lands kultur er afhængig af landets religion. Kristendommen har således været en vigtig forudsætning til forståelse af den kulturelle udvikling i vesten, etik og livsforståelse. Ved at undersøge religioner, når man hurtigt til den erkendelse, at religionen er af væsentlig og grundlæggende betydning for de forskelle, man kan iagttage mellem kulturer, herunder kristen og islamisk kultur. Gudsbilledet og moralen er forskellig fra religion til religion og fra kultur til kultur. Det, som er et gode i én religion, kan være et onde i en anden religion eller kultur. F.eks. ved ethvert barn, at satanismen naturligvis ikke har samme moralkodeks som kristendommen. Religioners indhold kan strække sig fra det mest sublime til det mest destruktive, hvilket f.eks. blev vist gennem Aum-sektens giftgasmord i Japan. Når Kristus siger at vi skal elske vor næste og vende den anden kind til siger den sataniske profet De-la-Vai, at du skal elske dig selv og hade din næste, og slå dobbelt så hårdt tilbage når nogen slår dig på kinden. Når Kristendommens kerne er at Gud åbenbarer sig i Kødeligt som Jesus Kristus så siger Muhammed: "Forbandet enhver, som siger at Jesus er Kristus, han skal kastes i helvede". De kulturradikale vil gerne have alle regioner ligeberettiget i Danmark. Hvordan skal vort samfund få Scientologis ondskab indarbejdet i vort samfund eller Satansik samfunds perfiditet eller islam renhedslove at ikke-muslimer er urene og på samme stade som dyr, og at jøder jævnfør Koranen er "hunde og svin". I dag lyder de kulturradiales parole "vi er alle Abrahams børn" underforstået, at Abraham er grundlag og fælles udgangspunkt for alle tre religioner. Ideen med en fælles Gud og moral for satanister, muslimer, Scientologer og kristne er grotesk. Lad os vedkende os, at vor kultur gennem en periode på mere end 1000 år er opbygget ud fra en kristen kulturbaggrund. Det vedkender sig grundlovens fædre, idet grundloven henviser til kristendommen, folkekirken, historien og kongehuset på en måde, der giver et klart signal om basis for vor kultur. Det er et gode som kulturradikale drømmere og tidens folkevandringer truer med at sætte over styr. Det havde den tyske fredsbevægelse i tanke, da de udsendte skrivelsen, at "Etnisk samliv i samme stat og dertil religiøs rivalitet kan frigøre et ødelæggende barberi. Ideen om fredelige statslige fællesskabsformer side om side med fremmede kulturgruppers ghettoer er helt åbenlyst en farlig drøm. En sådan stat kan ikke bestå. Det fører til en snigende trussel imod befolkningen og landets beståen på en måde, som ikke har været set før i landets historie." Lad os vedkende os vore egne rødder og kultur som har bragt vort land så langt og givet os fred og hindret voldelige revolutioner.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...