Skolevæsen

Lad selvstyret råde

I et meget lille land, hvor mange af de udfordringer, som borgerne bliver stillet over for, nemt kan få karakter af luksusproblemer - sammenlignet med, hvad et par milliarder mennesker kæmper med andre steder på kloden - kan et meget lille problem pludselig vokse sig meget stort. På det seneste har det givet anledning til kritik fra et par forældre og den ateistiske forening Humanistisk Samfund, at der rundt omkring på nogle skoler bliver bedt fadervor som led i morgensamling. Sådan som der formodentligt er blevet bedt fadervor i al den tid, de pågældende skoler har eksisteret. Det kan med andre ord vanskeligt komme bag på de pågældende forældre, hvad der foregår, hvis de ellers gør sig den ulejlighed at følge bare en lille smule med i børnenes skolegang. Med Humanistisk Samfund som et slags talerør har forældrene gjort opmærksom på, at de ikke ønsker den form for forkyndelse, som de mener, at der kan ligge i et fadervor i morgenstunden, og Socialdemokraterne, der leder efter en folkelig sag, har pustet sig op til at gøre sig tanker i retning af et generelt forbud mod enhver form for fadervor på skoler, mens andre partier - og flere af skolerne selv - klogeligt har gjort opmærksom på det lille, for tiden måske nok lidt forsømte ord: Selvstyre. I sidste ende må det være op til den enkelte skolebestyrelse og de pågældende børns forældre på den enkelte skole at afgøre, hvordan retningslinjerne skal være. I en tid, der virker præget af en ret barsk omgangstone og hårdhændet omgangsform blandt børn og unge, kan et enkelt fadervor i ny og næ næppe gøre stor skade. Samtidig er det tankevækkende, at forældrene går op i et århundreder gammelt ritual, som mange børn uden tvivl opfatter som et aldeles uskyldigt ritual - og børn elsker jo ritualer - i stedet for at bekymre sig for de rammer, ritualerne foregår i. Hvor er eksempelvis den samme forargelse over, at nogle skoler forfalder, og at nogle elever ukritisk får lov til at begå hærværk og deltage i almindelig tilsvining på stedet?