Lad skarv være

Biolog Poul Hald-Mortensen har i en ny rapport om skarvens fødevalg ved Hirsholmene stort set frikendt fuglen for at være skyld i fiskeriets trængsler.

Et tilfældigt sammenfald af, at skarven er øget i antal siden fredningen og et katastrofalt fald i fiskeriet har de seneste år betydet, at fiskere, lige fra lyst- og sportsfiskere, fritidsfiskere til erhvervsfiskere har krævet, at Skarven bliver reduceret betydeligt i antal. Skarven har eksisteret i millioner af år (betydeligt længere tid end vi mennesker), uden at det åbenbart har medført katastrofeagtige sammenbrud i fiskebestandene, som vi ser det i disse år omkring Danmark. Menneskets øgede aktivitet ved og i havet gør den store forskel. Når man beskylder skarven for fiskeriets ulykker, slører man de virkelige alvorligere årsager med mere vidtrækkende konsekvenser. I 2004 fik stort set ingen af Nordsøens havfugle unger på vingerne, fordi bestanden af tobis i Nordsøen var kollapset. Igen i år er antallet af tobis så lille, at der formentlig ikke bliver noget fiskeri på arten, der er den vigtigste forudsætning for det danske industrifiskeri til fiskemel og fiskeolie. Danmarks produktion af de disse produkter har hidtil været blandt de største i verden. Overfiskeri, forurening og klimaforandring er ifølge eksperternes vurdering de væsentlige årsager tobis-bestandens sammenbrud. Tobismængdernes forsvinden skyldes altså hverken skarv, sæl eller de andre dyr og fugle, der lever af fisk. Mange forskningsresultater tyder efterhånden på, at de fiskespisende fugle og fisk i årmillioner har levet i harmoni med deres fødegrundlag. Tilsvarende er det heller ikke skarver eller sæler, der i dag er ansvarlige for de drastiske tilbagegange i bestandene af de ekstremt hårdt befiskede konsumfisk som torsk og rødspætte i Nordsøen og Kattegat. Poul Hald-Mortensens undersøgelse fra 2001-03 viser således typisk, at fisk som fjæsing, hårhvarre og ising, der ikke fiskes intensivt af mennesker, i løbet af de sidste ti år har fået stigende betydning som føde for skarven i det nordlige Kattegat. Hvis ikke ansvarlige politikere snart reagerer, dels mod vi menneskers grådige overfiskeri og spild af værdifulde konsumfisk, og dels mod forureningen af havmiljøet, herunder specielt landbrugets udledninger af kvælstof, så frygter Dansk Ornitologisk Forenings lokalafdeling i Nordjylland (DOF-Nordjylland), at situationen blot bliver værre. Med baggrund i de mange samstemmende rapporter, der fortæller om de biologiske konsekvenser af overfiskeri, forurening og iltsvind i havet, kan DOF-Nordjylland heller ikke længere støtte, at skarvkolonien på Hirsholmene bliver reguleret. Hald-Mortensens rapport om skarvens fødevalg ved Hirsholmene viser, at skarven ikke er årsag til manglen på fisk eller fiskenes føde i form af bunddyr som muslinger og børsteorme. Desuden er Hirsholmene et af Danmarks ældste reservater, der netop blev oprettet for at beskytte den af mennesker uforstyrrede natur. DOF-Nordjylland opfordrer derfor alle parter, der har en interesse i at beskytte havmiljøet, uanset om man har havets ressourcer som levebrød, eller fordi havet betyder store rekreative værdier, om at stå sammen, så vi i fællesskab kan råbe politikkerne op og få dem til at se problemerne i øjnene. Hvis man på nuværende tidspunkt - som mange landmænd og fiskere mener – blot skal give de tre vandmiljøplaner og en mere fornuftig fiskeripolitik tid til at virke, så er der heller ingen grund til at forfølge skarven yderligere. DOF-Nordjylland tror ikke på, at der bliver flere fisk i havet, blot fordi Danmarks 40.000 par skarver forsvinder fra landkortet.