Lad Sohn være i fred

Et kindkys til bestyreren af en stat eller et fængsel er ikke en overtrædelse af sædelighedsloven. Det er heller ikke ulovligt at være kommunist. Det var det heller ikke, da Ole Sohn fra 1987 til 1991 stod i spidsen for Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).

Det var juridisk, men ikke moralsk set i orden, at han med sit formandskab i DKP støttede et regime, der havde sendt millioner i arbejdslejre og andre millioner i døden. Det danske demokrati giver frihed til at etablere foreninger - også politiske. Demokratiet gav dengang og giver i dag enhver ret til at tænke og tale frit. For Ole Sohns vedkommende er det heldigvis også sådan, at han ikke har pligt til at udtale sig. Det gælder for ham, som det gælder for en tiltalt foran en dommer. Paradoksalt nok er demokratiets natur og indhold så omfattende, at det også giver danske borgere frihed til at bekæmpe netop friheden til at mene, hvad den enkelte vil. Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn er ifølge det oplyste (og det er ikke så lidt!) ustraffet. Offentligheden kan ikke vide, om Politiets Efterretningstjeneste har sat spørgsmålstegn ved hans egnethed som minister, som tjenesten har gjort det ved Henrik Sass Larsen. Men statsministeren har vurderet, at han ikke er nogen sikkerhedsrisiko. Med jævne mellemrum ofres spalteplads og tid i de elektroniske medier på Ole Sohn. Senest har Jyllands-Posten citeret en tidligere KGB-chef for oplysninger om, at Ole Sohn eller en, han gav fuldmagt, hævede økonomiske tilskud fra Moskva. Pengene var ikke i rubler, men i hård valuta - eller sort guld. Det er ikke så sikkert som amen i kirken, at der kan næres tillid til de udtalelser af en 85-årig tidligere chef i Sovjetunionens hemmelige politi, som har givet anledning til, at Sohn nu igen er på tapetet. Men kan der næres tillid til Ole Sohn? Det er det centrale spørgsmål. Hans troværdighed er ikke større end den troværdighed, som i øjeblikket er knyttet til vindmøllefabrikken Vestas forudsigelser om driften. Som Sohn udnyttede sin grundlovssikrede ret til at være kommunist, udnytter han nu sin grundlovssikrede ret til at klappe i som en østers. Kun med et enkelt og omvendt ræsonnement har han forsøgt at forsvare sig. Manden er jo ikke dum. Han var bare naiv, og han er det såmænd stadig. Ellers ville han da ikke bryste sig af, at det var ham, der åbnede kommunisternes arkiver. For samtidig aftalte han med ABA, at offentligheden ikke må kaste et blik i dem. Det er sandt nok, at Sohn i 1988 overlod Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) sine arkiver. Men samtidig dikterede han, at dagspressen ikke kan få adgang til arkiverne. Som om det var at åbne dem. Heldigvis er der forskere, der har slået et slag forbi ABA i København. Af deres efterforskning fremgår det, at Moskva har udbetalt "guld" til de danske kommunister, og at der er kvitteret for udbetalingerne med "O. Sohn". Det lugter, men beviset for, at O. Sohn er Ole Sohn, holder næppe i byretten. Måske er der tale om en form for forbistring, så O. Sohn i virkeligheden dækker over en Oleg Sohn. Det er godt et års tid siden, Ole Sohn i en pressemeddelelse skrev bl.a.: "Det, DKP stod for - og dermed også det, jeg stod for - var forkert. Hvis man spørger, om jeg fortryder og ærgrer mig over det, så er svaret selvfølgelig ja. (…) Jeg har brugt 20 år på at lægge afstand til DKP og de forfærdelige ting, der foregik i Østblokken og andre steder". I Folketinget er der 43,9 procent af medlemmerne, der ønsker en undersøgelse af Ole Sohns forhold. Statsministeren siger nej. Helle Thorning-Schmidt lovede ellers før valget, at mindretal på bare 40 procent af Folketingets medlemmer skulle kunne forlange en undersøgelse. Manden, Ole Sohn, angrer, så lad ham dog i fred! Send ham ned på de menige folketingsmedlemmers bænke - så længe et tilstrækkeligt antal vælgere accepterer ham dér. Eller sæt ham på museum, Arbejdermuseet, hvor han indtil udnævnelsen til minister sad i bestyrelsen. Befri ham for posten som erhvervs- og vækstminister. Som minister risikerer han at møde sin fortid, hvis han skal forhandle med nogle af sine kammerater i Øst. Det ville være pinligt. Laust Grove Vejlstrup har været redaktør på Jyllands-Posten, pressechef for den konservative folketingsgruppe og aktiv politiker i Sydthy, KL's bestyrelse og EU. Nu kommentator og informationsrådgiver.