EMNER

Lad tvivlen komme dig til gode

HJÆLP:Når man skal skrive en tekst om dette eller hint, kan man ofte komme i tvivl om, hvordan et ord skal staves, eller om det nu er i et eller flere ord. En rigtig god idé er derfor at konsultere sin ordbog eller at gå en tur på nettet og slå op på www.sproget.dk eller på ordnet.dk, som alle er rigtig gode værktøjer til at løse den sproglige problematik i det givne tilfælde. De fleste kan sikkert være enige i ovenstående, men problemet er, at man rent faktisk alt for sjældent kommer i tvivl, for man har jo skrevet de forskellige ord utallige gange og ved jo derfor naturligvis, hvordan de skal staves, og om de skal i et eller flere ord. Men, men, men... Her har vi nemlig en af årsagerne til en lang, lang række af de daglige fejl i de danske medier og andre steder, for journalister og andet godtfolk er alt for sjældent i tvivl. Hvis de tog sig tid til at slå efter i ordbogen eller på nettet lidt oftere, ville de opdage, at mange af ordene, som de aldrig har været i tvivl om, slet ikke skrives, som de tror, eller at der er forskel på betydningen af ordene, alt efter hvordan de skrives. Hvad er for eksempel forskellen på "allehånde" og "alle hånde"? Jo, begge skrivemåder eksisterer skam, men de betyder noget vidt forskelligt. "Allehånde" i et ord er et krydderi, mens "alle hånde" betyder mange slags, og det gør jo unægtelig en forskel, om man skriver det ene eller det andet. Hvem kender i øvrigt ikke det, at man sidder med et problem, men at man er for doven til selv at slå det op. Man spørger lige partneren eller kollegaen om, hvordan det staves, og meget ofte får man et overbevisende svar, fordi den anden ikke er i tvivl. Men, men, men... Her har vi igen en stor kilde til fejl, for hvis du er heldig, får du (tilfældigvis) det rigtige svar, men alt for ofte er den adspurgte heller ikke noget orakel, og man får derfor det forkerte svar. Derfor står man sig næsten altid bedst med lige at bruge det halve minut, det tager at slå ordet op det ene eller det andet sted. For det første sikrer man sig, at man får det rigtige svar, og for det andet kan man så bedre huske svaret, næste gang man kommer i tvivl, for det vil man utvivlsomt komme. En gammel undersøgelse viser nemlig, at der i nogle tilfælde skal helt op til 1000(!) opslag til, før et givent ord eller en given problemstilling sidder helt fast. Spørger man en til råds, svarer vedkommende naturligvis ud fra bedste evne og mening, og det kan da også sagtens give et fingerpeg om det rigtige svar, men selv om onkel Kurt har vundet hævd på at være familiens sproglige orakel, kan også han være galt afmarcheret, netop fordi han aldrig selv har slået efter, og en fejl bliver jo ikke mere rigtig af at blive gentaget igen og igen. Det samme gør sig gældende, hvis man søger på Google efter et givent ord, man er i tvivl om. Hvordan er det for eksempel lige, at "fouragere" staves? Slår man op på Google og prøver sig frem med forskellige staveformer, vil man se, at der er en del hits på "furagere". Godt nok er der (heldigvis) langt flest på "fouragere", men det giver alligevel et vink med en vognstang om, at man ikke bare kan forlade sig på, hvad andre skriver, for hvorfor skulle lige netop de have den rette løsning. Det kan de have (især hvis de selv har slået efter), men de kan lige så vel have skudt i tågen af ren dovenskab eller af uvidenhed. Derfor kan det ikke understreges kraftigt nok, at det altid er bedst selv at slå efter. Også selv om du egentlig ikke er i tvivl. Prøv en gang imellem at slå efter. Du vil blive overrasket over, hvad du troede, du vidste. Det er ingen skam at være i tvivl. Det er tværtimod en skam ikke at være det... Prøv selv i boksen her ved siden af, om du på stående fod uden at slå op nogen steder kan svare rigtigt på alle tvivlsspørgsmålene. Der er i hver linje - nu om dage - kun en rigtig stavemåde.