Lad være med at fortryde

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

den unge Ole i Niels Malmros' film "Drenge" fra 1977.

- Jeg blev ikke optaget på Odense Teaters elevskole. De syntes, jeg var for ung. Kom tilbage om et par år, sagde de. Men det havde jeg ikke lyst til, så jeg tog direkte videre til Århus og søgte ind på teaterskolen dér. Og der blev jeg optaget. Men så fik jeg jo straks skrupler. Kunne jeg holde ud at skulle helt til Århus? Lars Junggreen, født 1945, har været skuespiller i 40 år nu. Det fejres fra Store Scene i dag, lørdag, på Aalborg Teater, hvor han spiller dragqueenstjernen, hr. Albin, i "Mød min hr. Mor". For ja, han kunne godt holde ud at skulle helt til Århus. - Jeg havde læst hos Olaf Ussing. Han mente ikke, det var et spørgsmål om geografi, men om teater. Og han fik ret, fortæller skuespilleren. Lars Junggreen tog til Århus, og her blev han uddannet skuespiller med debut i 1969. - Jeg vidste tidligt, at jeg gerne ville være skuespiller, mest som en drengedrøm. Det var ikke luksusdrømme med lyserød tyl og projektørlys, mere den eventyrlighed, jeg syntes, det måtte rumme. At kunne gestalte det eventyrlige, at give det liv. Film og tv var slet ikke til stede i min barndom, som det er i dag. Det var bøger, der gav oplevelserne, og skuespillerne gav dem jo liv og krop. Det syntes jeg måtte være spændende. Lars Junggreen kommer fra det, han selv kalder en kulturel baggrund. Forældrene var ikke udøvende kunstnere, men intellektuelle, læsende, teaterinteresserede. Hans første teateroplevelse var "Den gale fra Chaillot" med Bodil Ipsen i rollen som den gamle dame. - Jeg var otte år og forstod selvfølgelig ikke en brik. Men jeg var med alligevel, vist på grund af et problem med at få mig passet. Det samme skete med Chaplins film "Limelight" - den så jeg også som ganske lille af samme grund. Jeg forstod ikke noget, men det gjorde alligevel dybt indtryk, fortæller han. Han må have give udtryk for teaterinteressen derhjemme, for som niårig fik han et dukketeater, som han havde stor glæde af. Eventyret blev til virkelighed. I 1969, da han var færdig, kom tilbuddene med det samme. Ebbe Langberg ville gerne have ham til Aalborg Teater, Kai Wilton ville have ham til Odense og Edvin Tiemroth tilbød engagement på Århus Teater. - Jeg så meget yngre ud end min alder. Endda for ung til at spille "den unge mand" - og en far eller en anden voksen kunne jeg slet ikke blive. Jeg var "den unge dreng" i en del år, når det var den slags roller, og udviklede så i øvrigt karaktererne, som jeg kunne. Jeg gjorde det skæve til min styrke, fortæller han. - Jeg valgte Århus, og det har jeg aldrig fortrudt, siger skuespilleren, der i øjeblikket er konstitueret som kunstnerisk chef på Århus Teater, mens der søges en ny direktør efter Madeleine Røn Juul. - Det har jeg faktisk været i snart halvandet år, samtidig med at jeg spiller. Det er dobbelt arbejde, spændende, udfordrende, tidsrøvende og svært - og jeg har dermed endnu engang fået bekræftet, at det ikke er teaterchef, jeg skal være. Det holder jeg alt for meget af min frihed til. Jeg skal have plads i mit liv til andet end teater - jeg er sådan en, der vil have det sjovt med mit liv, jeg vil opleve, jeg vil have rum til at komme omkring, mangfoldighed og forskellighed er meget vigtigt for mig, siger han. At det er 40 år siden, han blev skuespiller, får ham ikke til at føle sig gammel. - Cifrene lyver jo ikke, men det runde tal er abstrakt for mig. Jeg oplever ikke, at tiden bevæger sig på den måde, jeg er til stede i den. Jo, jeg får signaler fra knæene, når jeg belaster dem for hårdt, og jeg bliver nok lidt hurtigere træt, men jeg har et meget stærkt helbred. Jeg er bygget på stålvalseværket, både fysisk og psykisk. Lars Junggreen er en skuespiller, der selv kommer med noget til de roller, han spiller. Han tager del. Og det kræver han også af de spillere, han arbejder sammen med, også som instruktør. - Og som underviser på teaterskolen. Man præger de mennesker, man underviser, eller man giver dem noget med. Man træffer valg, og jeg mener virkelig, at man skal kunne tage imod. Som en svamp, der suger til sig - og så siden filtrerer det, den suger op. Min erfaring er, at de bedste skuespillere er selvstændige, kreative mennesker med en sund kritisk sans. Ikke nejsigere, men meget gerne med en holdning. - Det bliver altså meget sjovere at se på teater, der bliver til i et samarbejde, end på noget, der er blevet dikteret. Selvtillid på den sunde måde, det er meget vigtigt. Stil krav og giv igen. Vær nysgerrig, prøv noget nyt, lad være med at fortryde. Så får man en masse erfaringer. Sådan har jeg det på alle livets felter, siger jubilaren.