Lad venlighed brede sig

Man stiller ofte sig selv spørgsmålet, om landets borgere gribes eller fanges af maskerne i velfærdssamfundets sikkerhedsnet?

2. december 2007 19:19

Behandlersamfundet må blive mere nærværende. Alle mennesker har behov for at blive set for at udvikle sig og vokse, at blive mødt med omtanke og respekt. Vi vælger, om vi vil relatere til vore medmennesker som objekt eller som menneske. Alt for ofte nægtes påkrævet og relevant hjælp eller gives for sent. Det er vigtigt med tidlig indgriben, inden problemerne udvikler sig eller bliver permanente, hvorved tilknytningen til arbejdsmarkedet ofte mistes. Det er ikke alene enkeltindividet, som påvirkes, men hele familien. Når f.eks. et psykisk sygt barn må afvente hjælp i måneder eller år, er barnet sandsynligvis skadet for livstid, og familiens funktionsevne samtidigt begrænset. Det er i denne forbindelse ikke hensigtsmæssigt at begrænse adgangen til de bedst egnede behandlingsformer. F.eks. fokuserer den gratis psykiatri på begrænsninger og fastholdelse af sygdomsbilledet, mens psykologer i højere grad ser på muligheder. Men hvor mange har råd til at betale 800 kr. i timen i forbindelse med sygdom, hvor der ofte er brug for meget lange behandlingsforløb. Og er det rimeligt? Vi betaler skat og en forbedring af funktionsevnen kommer samfundet til gode. Hvis man ikke udviser rettidig omhu mangedobles udgiften i sidste instans. Når man med henvisning til samlevere/ægtefællers økonomi begrænser ydelser til personer, som er tilkendt helbredsbetinget forsørgelse, så fratager man reelt disse personers sidste rest af selvstændighed og værdighed. Når man modregner så meget i disse personers ydelser, at det for nogen koster penge at udnytte deres restarbejdsevne, må man forvente, at kun de mest idealistiske udnytter denne. De lange sagsbehandlingstider i det offentlige er udtryk for manglende respekt for de involverede, hvis liv ofte sættes i stå så længe sagen behandles. Selv rene ekspeditionssager, som kunne løses på få timer, trækker ud i måneder eller år. Det er ikke rimeligt og bestemt ingen garanti for mere korrekte afgørelser. Det er desværre blevet sådan, at man i mødet med det offentlige bemærker god behandling, hvilket må ses som et udtryk for at dårlig handling er blevet standarden. Der er forskel mellem indre normer ¿ hvordan vi synes, at vi bør handle ¿ og hvordan vi i virkeligheden handler. De visioner, som nogle offentlige myndigheder har vedtaget for behandling af landets borgere, er milevidt fra virkeligheden. Vi har et velfærdssamfund, men mere af navn end gavn. Så længe vi ikke fører vore principper ud i livet, er de ikke andet end blot principper. Det er ikke gennem ord, men gennem handlinger, at vi lærer vigtigheden af omsorg for andre ¿ gennem eksemplets magt. Et godt rollebillede kan udrette store ting for sine omgivelser, idet adfærdsforandringer forplanter sig. Når mennesker bliver behandlet godt, behandler de også andre godt. Vi kan derfor alle bidrage til en bedre verden ved at opføre os ansvarligt og medfølende overfor andre. Som forfatteren Mark Ortman så rammende udtrykte: ¿Venlighed er svær at give væk, man får den som oftest tilbage.¿ Vi ønsker alle et samfund, der er retfærdigt, solidarisk og omsorgsfuldt. Det er ikke alene det mest rigtige set fra et medmenneskeligt synspunkt, men vil også have store positive økonomiske konsekvenser for samfundet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...