Lad ytringsfriheden sejre

I morgen skal EUs justitsministre på et møde i Bruxelles drøfte, om der skal indføres et overordnet europæisk forbud mod brugen af nazistiske symboler. Lad os ikke håbe, at Danmarks justitsminister Lene Espersen (K) støtter forslaget. Og hvorfor så ikke det?

Fordi vi i et samfund som det danske med en stærk demokratisk tradition må blive ved med at tro på, at vi kan bekæmpe ondskab i form af nazisme uden at forbyde dens symboler. At vi altid kan argumentere nazismen ud af banen. Eller at vi kan tie den ihjel, når den bliver for latterlig. Tyskerne og andre nationer i Europa forstår os ikke helt på dette punkt. Nogle mener, at vi er selvtilstrækkelige og usolidariske med dem, fordi vi ikke har haft nazismen så tæt inde på kroppen som de har. Andre mener, at vi i bedste fald er naive, fordi vi ikke har opdaget, at nazismen igen stikker sit hæslige fjæs frem i Europa. Hvad skal man mene om den engelske prins Harry, der til et kostumebal var iklædt nazi-uniform og armbind med hagekors? Det samme som hans i øvrigt hårdt prøvede far, kronprins Charles, der prompte beordrede prinsen og hans lillebror på dannelsesrejse i Tyskland, så de kunne se nogle af koncentrationslejrene fra Anden Verdenskrig. Mere alvorligt skal man naturligvis tage, at en mindehøjtidelighed i Dresden i forrige måned for nazi-ofrene for 60-65 år siden blev mødt med protester fra medlemmer af det nynazistiske parti NPD, der var imod, at der blev holdt et minuts stilhed for ofrene. Man græmmes. Men man behøver ikke at tænke, at nu må nazismen og al dens væsen og symboler forbydes. Lad det være op til hvert af de 25 medlemslande i EU at afgøre det. Og lad os med den nordiske og danske demokratiske tradition i hånden fortælle de forvirrede sjæle, der bekender sig til nazisme, at de tager fejl. Igen og igen. Sådan bekæmper vi nazisme i Danmark. Sådan bekæmper vi racisme og fremmedhad. Vi vil ikke lade os provokere til at indskrænke vores grundlovssikrede ytringsfrihed. For så vinder de andre, og det har de ikke fortjent.