Ladcykler i parade i City

Alle ladcykel-ejere, som har tid og mulighed lørdag 10. september kl. 10-11, opfordres til at møde op på Honnørkajen
9. september 2016 12:37

Som optakt til åbningen af Aalborg Bæredygtigheds inviterer Cyklistforbundets Aalborg-afdeling alle lokale ejere af en ladcykel til at køre med i Ladcykel-Paraden fra Honnørkajen kl. 10 rundt i midtbyen og frem til åbningsceremonien på Gabelst Torv kl. 11.

Ladcyklen som bæredygtigt alternativ til børne- og godstransport er vundet mere og mere frem de senere år, også i bakkede storbyer som Aalborg.

EU transport-eksperter har udtalt, at der er realistisk basis for at flytte omkring 50 procen af den nuværende motoriserede godstransport i Europas byområder over på ladcykel.

I København kører omkringop mod 30 procent af børnefamilierne dagligt rundt på ladcykel.

Med indførelsen af eldrevne ladcykler er åbnet for et stort potentiale for denne herlige form for bæredygtig og billige gods- og børnetransport i danske provinsbyer, som er et stærkt sundt alternativ til en bil.

Ladcykel-Paraden er en enestående mulighed i Aalborg for at vise byens ladcykler frem og manifestere et sjældent festlig-flot cykel-syn i byens gader.

Det forventes, at en særlig boom-bike vil føre an i optoget med musikalske toner.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...