Lade med halm brænder ned
Omkring 80 bigballer blev flammernes bytte - ilden isoleret fra dyreholdet
STENILD: Lørdag eftermiddag omkring klokken 14 gik der ild i en lade med et stort oplag af halm på en gård på Løgstørvej i Stenild ved Hobro.
På gården er der et kyllingehold, og i brandens begyndelser var der fare for, at flammerne ville brede sig til de bygningerne, som kyllingerne går i. Nordjyllands Beredskab i Himmerland satte derfor alt ind på at begrænse ilden til den lade, som halmen var opmagasineret i, og det lykkedes heldigvis, siger indsatsleder Allan Frisk, der tilføjer, at dyrene heller ikke har taget skade af røgen fra branden.
Halmen stod til gengæld ikke til at rede, og ved 16-tiden var beredskabet i gang med at få pille tagpladerne af bygningen, så der kunne komme luft ind og varmen fra branden kunne komme ud.
- Lige nu er den overordnede plan at lade det lige så stille og roligt brænde ud. Det er det, der bedst kan betale sig på alle måder, siger Allan Frisk.
Han skønner, at det drejer sig om cirka 80 bigballer med halm, der er gået ild i. Årsagen til branden er endnu ikke kendt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.