EMNER

Ladebygning udbrændte

ØRUM:Hverken dyr eller mennesker kom til skade, da en kombineret stald og ladebygning på Ørum Mosevej ved Ørum brændte natten til i går. Stald- og ladebygningen fik store skader ved branden, og en del af ladens tagkonstruktion styrtede sammen. Branden blev anmeldt klokken 01.35, og der stod der allerede så kraftige flammer ud fra stald- og ladebygningen, at branden kunne ses på lang afstand. Stald- og ladebygningen hører til en mindre landejendom. Beboelsesbygningen på landejendommen blev beskyttet fra flammerne ved at brandmændene oversprøjtede det med vand. Branden opstod i et fyrrum i ladebygningen, hvor der også var opmagsineret en del hø. Politiet har endnu ikke fået klarlagt brandårsagen, men de vil kigge nærmere på fastbrændselsfyret i fyrrummet, som kan være en årsag.