EMNER

Læg alt frem

} Af dagspressen fremgår det, at de politiske "smøringer" har nået nye højder. Hvor det tidligere har været "normalt", at politikerne får gratis transport (folketingspolitikerne) samt gratis adgang til forskellige forlystelser som koncerter, zoo, tivolier og lignende, samt gode gratis middage for deres bestyrelsesposter, så er vi nu nået op på en "frit stilet til rådighed" motorcykel til en værdi af 160.000 kr., fra den danske Suzuki importør. Dette er kommet det ellers så moralske parti Dansk Folkepartis folketingsmedlem Jørn Dohrmann til gode, og han har skam ikke tænkt sig at sig nej-tak. For som han siger: Det er helt naturligt, at jeg siger ja-tak til den slags tilbud. Skulle alle politikere, der spiller golf, sige nej tak, hver gang de får stillet gratis golfudstyr til rådighed? Tja, hvad siger borgerne? Efter dette forstår vi i Borgerlisten godt, at statsministeren har forsøgt at få fremlagt alle hans ministres sideløbende interesser. Det vil jo rense luften for mange mistanker af mindre pæn slags. Desværre vil end ikke hans egne regeringspartier støtte fuldt ud. I Borgerlisten for Aalborg Kommune så vi gerne, at der er fuld klarhed over de økonomiske interesser, som politikerne i både rommuner, regioner og Folketing har. Politikerne har vel ikke noget at skjule, men tør de politiske partier være med? Michael MadsenByrådskandidat for Borgerlisten for Aalborg Kommune - Liste T Hasserisgade 2, 9000 Aalborg