Danmark

Læg en dæmper på stadion-speakere

Jeg er - som hundredtusinder af andre danske- begejstret for de danske piger, som i snart en årrække har givet os mange spændende timer foran tv-skærmen, hvad enten det nu er alm. danske klubkampe, DM, EM, VM og - toppen af det hele - OL; godt gået piger! I er gode og intelligente gesandter for sporten og Danmark!

Men én ting støder mig ved de danske tv-transmissioner fra kampene, og det er de såkaldte stadion- eller halspeakere. Disse ivrige, unge mænd med deres prægtige mikrofoner i hånden er i stand til på brølende vis at overdøve alt og alle, så selv spillerne ved f.eks. time-out tilsyneladende har svært ved at høre trænernes tip og henstillinger. Disse små entertainere føler sig åbenbart meget vigtige for spillet, men er for mig af det onde; oprindeligt var det vel deres opgave at komme med korte info's i kampens løb, men desværre har det udartet sig. Er dette et nødvendigt onde, eller kan der ændres lidt i speakernes funktion og lydstyrke? PS! Kan man sige "målpige" i stedet for målvogterske/målmand?