Lokalpolitik

Læg ikke gift ud for repræsentativt demokrati

Sjældent er et ord blevet brugt og misbrugt så meget i den senere tid som ordet demokrati. Ja, stundom har man sågar kunnet opleve, at dette ord er blevet taget til indtægt for stik modsatte synspunkter.

Det er, som om ordet demokrati borger for kvalitet, og det tages til indtægt for noget positivt, mens man samtidig kan nedgøre en modstanders synspunkter ved at erklære dem for udemokratiske. Ved at hævde, at et synspunkt er mere demokratisk end et andet, har man spillet en trumf ud, som ikke er nem at stikke, og repræsenterer man det mest demokratiske synspunkt, har man et klart overtag. Demokrati betyder folkestyre og stammer fra det gamle Grækenland. Skal demokratiet fungere, kræver det, at befolkningen er aktivt engageret i beslutningsprocessen, for hvis kun et mindretal møder frem for at tilkendegive deres synspunkt, kan man næppe hævde, at en beslutning er truffet på et demokratisk grundlag. I vore dage har man udviklet en styreform inden for det kommunale system, der hedder det repræsentative demokrati. I det moderne samfund vil det være helt urealistisk at forestille sig, at alle borgere skulle have tid og interesse for at tage stilling til de mange og ofte detaljerede forslag, som et byråd skal træffe beslutning om. Derfor har vi indrettet os således, at vi hvert fjerde år vælger de personer, som vi ønsker skal varetage vore interesser i en byrådsperiode. Det er følgelig disse borgere, der skal bruge tid og kræfter på at sætte sig ind i de mange spørgsmål, der skal tages stilling til. Denne styreform er menigmand i det daglige ganske godt tilfreds med, for det er kun ganske få, der orker at sætte sig ind i de kommunale forhold i almindelighed. Til gengæld er der god tilslutning til at man hvert fjerde år opfylder sin borgerpligt og øver indflydelse ved at afgive sin stemme til kommunalvalget. Har man igennem en byrådsperiode mistet tilliden til en eller flere politikere, bliver de skiftet ud ved næste valg. Så langt så godt. Problemet melder sig, når en gruppe borgere er uenige med byrådet om en beslutning, som det står over for at skulle beslutte – eller som man evt. allerede har besluttet. Så bliver der stødt i trompeterne, protestaktioner afholdes, underskriftindsamlinger bliver iværksat og deputationer møder frem for at besvære sig over, at det demokratisk valgte byråd er ved at træffe udemokratiske beslutninger – som man vil trække ned overe hovedet på befolkningen. Der er eksempler på, at nogle af disse protestgrupper oven i købet kalder sig demokratigruppe. Så er vi ved at være der henne, hvor demokratibegrebet bliver så udvandet, at faren for anarkistiske tilstande lurer henne om hjørnet. Jeg vil gerne slå til lyd for, at man ikke lægger gift ud for det repræsentative demokrati, således som det har fungeret i ganske mange år på en tilfredsstillende måde. Jeg ser en risiko for, at vi kan havne i en situation, hvor endnu færre end nu gider beskæftige sig med politik. Den dag, hvor der ikke længere er tilstrækkeligt med kandidater til et byrådsvalg, og hvor det valgte byråd ikke længere repræsenterer et bredt udsnit af befolkningen, er vi ilde stedt. Gid de lovligt valgte byråd måtte få ro til at koncentrere sig om det arbejde, som vi har sat dem til, således at vi kommer godt i gang med implementeringen af den nye kommunale struktur.