EMNER

Læg lige mærke til Kina

Leder Den danske velfærdsdiskussion trænger til at blive sat i det alvorlige perspektiv ...

Gå aldrig tilbage til en fuser - hverken her ved nytårstide eller i det hele taget. Men kig altid frem til en kineser - både her ved nytårstide og i det hele taget - og vel at mærke de ægte kinesere, som sætter stadig større fodaftryk på det politiske og økonomiske verdenskort. Verdens folkerigeste nation er langt fra den "papirtiger", den var i salig formand Maos revolutionsdage. Ingen økonomi i verden er vokset så eksplosivt på så kort tid - det er i dag verdens næststørste - og hvis den internationale offentlighed ikke havde bemærket Kinas lige så voksende selvforståelse og internationale indflydelse før, viste klimatopmødet i København i 2009 den i glasklar tekst. USA er stadig verdens mægtigste nation; men mens amerikanerne er på tilbagetog, er kineserne i fremmarch. Lille Danmark og det meste af den vestlige verden følger i amerikanernes fodspor - baglæns - mens lande som navnlig Indien og Brasilien, til dels også Rusland - kommer lige i hælene på kineserne. Det er de "nye" økonomier, som sætter sig stadig tungere på verdensøkonomien - og dermed også vil få stadig større international politisk vækst. Kineserne, inderne, brasilianerne og russerne - der tilsammen udgør de såkaldte BRIK-lande - aner ikke en brik om, hvad efterløn er. Og de er ude af stand til at forstå dybden i at arbejde 12 minutter mere eller mindre pr. dag. Men det vil navnlig være dem, der "løber" med vores velfærd, hvis vi fortsat lader fem og syv være lige i troen på, at den danske velfærdsmodel fortsætter lige durk ind i landet med mælk og honning, mens vi alle går på efterløn eller arbejder 12 minutter mindre. Og så vil længere arbejdstid pr. uge eller pr. liv ikke engang være nok. Det vil kun være nogle af de brikker, der skal i brug for at få velfærds-puslespillet til fortsat at hænge sammen. Naturligvis skal vi ikke have hverken brasilianske, russiske, indiske eller kinesiske tilstande. Men vi risikerer at få det, hvis vi ikke sætter velfærdsreformerne i perspektiv - og det kan blive lige så herligt som i Maos tid!

Forsiden