Læge advarer: Så farlige er stramme bukser
En læge råber nu op om stramme bukser efter en kvinde blev fanget og besvimede i sine benklæder
SUNHED: Måske er du nede med moden og har tilmed lækre stænger, men du kan udsætte dig selv for større fare end du lige tror.
Den 35-årige kvinde havde hjulpet en slægtning med at flytte, hvor hun i længere perioder havde siddet på hug og tømt skabe. Her bemærkede hun en tiltagende smerte i benene. Da hun senere gik hjem om aftenen, så faldt hun og var ikke i stand til at rejse sig.
- På det tidspunkt var det aften og ingen så hende falde, så hun lå der i adskillige timer. Hun fik så kravlet ud til siden af vejen, hvor de lykkedes hende at praje en taxa, fortæller doktor Thomas Kimber.
Da hun kom på hospitalet var hendes ben så hævede, at man var nødt til at klippe bukserne af og hendes fødder og ankler var alvorligt medtagede.
Det var den længerevarende siddestilling, som havde stoppet blodtilstrømningen til kvindens ben og havde forårsaget hævelse og nerveskade.
- Vi var overraskede og chokerede. Det var især overraskende, at nogen kunne få den slags skader fra den aktivitet. Hendes bukser var den afgørende faktor, siger Thomas Kimber.
Han siger dog også, at du ikke behøver at smide hele din samling af stramme bukser ud endnu. Risikoen for skader er størst, hvis du sidder på hug i længerevarende tid. Så hav det i mente, når du skal beklæde benene.
Kvinden var indlagt i fire dage med svage ben og nerveskader. Hun kom sig senere fuldstændigt.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.