Læge for livet også når det er grumt

Gynækolog Wiera Lorentzen skal være fast del af lægehuset i Asylgade fra i dag

LYNGSAA:Man kunne begynde historien om Wiera Lorentzen der, hvor hun som 15-årig bliver gennembanket af fem polske politifolk. Eller den dag i det krigsramte Eks-Jugoslavien, hvor hun blev truet med en maskinpistol. Eller måske hvordan hun arbejdede i døgndrift med at redde krigens børn. Eller fortælle om hvordan vand-skræk i sin tid fik hende til at uddanne sig til dykker. Man kunne også fortælle om et helt andet og forunderligt fredeligt liv nemlig på denne decemberdag i 2004, hvor hun glad viser den høne på Kælegården, som hun gav mund til næb og dermed genoplivede. Og så husk at oplyse, at Wiera Lorentzen har sagt ja til at indgå i kompagniskab hos lægerne i Asylgade fra januar. De kender hende blandt andet som læge på gynækologisk-obstetrisk afdeling på Frederikshavn Sygehus. Slået af politiet Wiera har vidst, at hun ville være læge, siden hun var tre år. Hun blev født en oktoberdag i 1953 i Warzawa. Hendes mor var læge og af russsik fyrsteslægt. Faren var uddannet jurist. - Min far var jøde og efter syvdagskrigen i 1967 var der en meget antisemitisk stemning i Polen. Min far ville dog ikke forlade Polen, men den 21.juli, da jeg var 15 år blev jeg overfaldet af fem politifolk. De mente, at jeg krænkede fædrelandet, fordi jeg med min fod havde skubbet til en flagsstang, som jeg ville skubbe på plads. De krævede, at jeg skulle vise legimitation, men jeg svarede at det skulle man ikke, når man bare gik en tur uden for ens hjem. Så slæbte de mig hen i en ungdomsklub og slog mig. Jeg får helt kuldegysninger bare ved at fortælle om det. I mange år havde jeg store psykiske mén af det . Forældrene fik stoppet overfaldet, og faren søgte straks efter udrejsetilladelse fra Polen. Flugten til Danmark - Jeg husker, at vi kun måtte have to kufferter med per voksen og en kuffert per barn og jeg kan stadig se for mig, hvor bange min far var, indtil vi kom ud af Polen. At det blev Danmark skyldtes at det dengang var let at få visum til Danmark. - Og da min mor ikke var jøde, ville vi ikke være velkommen i Israel. -10 måneder efter hun var kommet til Danmark begyndte hun på gymnasiet. - Her mødte jeg min første mand, som jeg blev gift med som 18-årig. Hun smiler og forklarer, at det der med at leve sammen på polsk, det gjorde man ikke som polak. Hun blev gravid i 3.g, og som 20-årig fik hun sin første af i alt tre sønner. Som 27-årig var hun uddannet som læge og en drøm var blevet til virkelighed. Egentlig troede hun at hun skulle være retsmediciner. Gøre mennesker raske - Men jeg følte ikke glæde ved det arbejde. Jeg var jo blevet læge for at gøre mennesker raske. Derefter arbejdede hun på en lang række afdelinger og lærte blandt andet at operere. Hun var også ansat på en psykiatrisk afdeling. I 1989. 20 år efter overfaldet. Da fik hun samtaleterapi og hendes angst for politiet forsvandt. - På sådan en afdeling blev der indlagt patienter på såkaldte røde papirer,det vil sige ledsaget af politiet, så derfor skulle jeg tale med politifolkene. Hun fortsætter med at arbejde på forskellige afdelinger, men bliver efterhånden grundigt træt af sygehusvæsenet. Militærlæge - Så søgte jeg en stilling som læge i flyvevåbnet, og det var helt fantastisk. Jeg elskede at flyve med redningshelikopter. Der var dog et problem. Som læge i flyvevåbnet skulle man også kunne redde nødlidende op af vandet. Og Wiera var vandskræk. - Vi skulle blandt andet ligge under en redningsbåd i vandet og få den vendt om. Så det kunne jo ikke gå, at jeg var bange for vand. Så jeg uddannede med til dykker og har siden haft mere end 70 dyk.( Hun har i øvrigt været to gange i Canada og gennemgået kurser i advanceret dykkermedicin.) Som ansat i forsvaret var det en del af hendes kontrakt, at hun kunne blive sendt ud som læge i krigszoner. Krigens rædsler Det blev hun tre gange til Eks-Jugoslavien. Under meget barske forhold. Hun oplevede blandt andet de mennesker, hun havde reddet bagefter blev skudt af kroatere og hun husker stadig hvordan en fuld mand hvis barn, hun behandlede, truede hende på livet, fordi hun bad ham forsvinde og kaldte han svin. - Da havde jeg arbejdet uafbrudt i tre-et halvt døgn, og han blev ved med at forstyrre mig. Så fik jeg nok. Men han blev frygtelig vred over at blive ydmyget af en kvinde. Og bagefter måtte jeg have bodyguards. Hun har flere gange været i livsfare. En redningshelikopter, som hun var med, i blev beskudt. Og så var der dengang hun blev fanget i en serbisk bagholdsangreb. Og blev truet med en maskinpistol. - Jeg reddede kun mit liv, fordi jeg hev mit kors frem mod ham og på serbokroatisk spurgte, om han virkelig ville slå mig ihjel, når vi havde samme tro. Har det godt igen Hun holder en pause. - De oplevelser gav mig mareridt bagefter. Det er kun efter jeg har mødt min nuværende mandNiels og mærket hans opbakning at jeg har fået det godt med de barske oplevelser fra krigen. Nu er det fire år siden jeg har fået et angstanfald, hvis jeg oplevede fyrværkeri eller tordenvejr. Men jeg tænker stadigvæk hver gang på miner, når jeg går ud på en mark. Hun blev aldrig den samme efter de udstationeringer, og følte ikke at hendes daværende mand længere forstod hende. Dette førte til sidst til skilsmisse. Hun følte også, at der skulle ske noget nyt og fik job i søværnet. Kærlighed i Grønland Nu sejlede hun ombord på søværnets skibe, og blev blandt andet dybt fascineret af Grønland. - Jeg sejlede meget som læge i søværnet og fik efterfølgende meget afspadsering. Den tid brugte jeg blandt andet på vikariater som distriktslæge i Grønland,. Det var i Grønland, jeg mødte Niels. Få måneder efter deres møde blev de gift og gav sig til at lede efter et sted i Nordjylland. - Jeg havde jo været på flådestationen og var faldet for naturen heroppe. Niels sagde, at han ville bo, hvor jeg ville. Så fandt vi denne perle. Kælegården Perlen ligger super idyllisk på landet ved Lyngsaa. Her har de masser af dyr såsom kanariefugle, katte, hund, høns, gæs, geder, en ko og en hest. - Det er allesammen dyr man kan kæle med. De har aldrig oplevet ondskab, for her på Kælegården får man lov til at leve til man dør af alderdom.

Forsiden