Læge: Pigens mærker tyder på vold

En børnelæge udelukkede i retten, at den 13-årige pige selv har pådraget sig skader i sagen, hvor hendes mor og stedfar er tiltalt for grov mishandling. Pigens skole fortalte om groft omsorgssvigt.

- Det er usandsynligt at pigens mange blå mærker kun er opstået, fordi hun er gået ind i ting. Det sagde en børnelæge i byretten i sagen, hvor en 13-årige pige fra Mou tilsyneladende igennem fire 4 år, har været udsat for grov mishandling af hendes mor og stedfar. Børnelægen undersøgte pigen lige efter tvangsfjernelsen i april sidste år, og fortalte om de mange blå mærker pigen havde. Hun forklarede også, at et mærke på pigens håndled måtte være fra et redskab, og at en mærke på pigens arm, måtte være fordi, der var taget hårdt fat i pigen. Souschefen fra pigens gamle skole, Tofthøjskolen i Storvorde, har også vidnet, og det var chokerende meldinger om forældrenes omsorgssvigt, der kom fra hende. Skolen har en afdeling for børn med trivselsproblemer. Og pigen blev kørt i taxa fra hendes hjem og til skolen. - Et par gange ringede taxachaufførerne til mig, og sagde at pigen havde været så beskidt, at de måtte gøre taxaen ren, efter de havde kørt med hende, forklarede souschefen.