Læge- strid tæt på løsning

Aalborg 20. marts 2007 05:00

AALBORG: I den kommende uge afgøres det formentlig, om medicinstuderende i Århus tvinges til Aalborg for at tage sidste del af uddannelsen ved Aalborg Sygehus. Flere ugers hektisk aktivitet fortsætter i dag, hvor de lægestuderendes forening igen mødes med studieledelsen ved Aarhus Universitet. Problemerne er opstået, fordi de studerende frygter at blive tvunget til at tage de sidste to og et halvt år af deres uddannelse i Aalborg. Hidtil har de vordende læger kunnet tage to halvår i Aalborg, men en ny aftale åbner for, at hele den sidste del kan tages ved sygehuset i Aalborg. De studerende har først og fremmest peget på, at de af sociale årsager ikke vil tvinges væk fra Århus. Spørgsmålet er så, om en frivillig ordning rækker.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...