Lægeforening kræver konsekvens

I 2005 blev 67 læger indberettet til Sundhedsstyrelsen for at være misbrugere af piller eller alkohol, og 47 af dem var gengangere. Formanden for Praktiserende Lægers Organisation, Michael Dupont, siger til Jyllands Posten, at der må være noget galt, når lægerne fortsætter deres misbrug, og Sundhedsstyrelsen er ikke lykkedes godt nok med deres tilsyn. Også Lægeforeningen kræver øget konsekvens over for de misbrugende læger, men kontorchef i Sundhedsstyrelsen Anne Mette Dons understreger, at en læge skal have været beviseligt til fare for sine patienter og nægtet at følge Sundhedsstyrelsens anvisninger, før lægen kan fratages sin autorisation. Kilde: Jyllands Posten.