Norge

Lægehelikoptere blev holdt væk

Norsk politi nægtede af sikkerhedshensyn landing på Utøya, før Breivik var overmandet

Oslo: Seks ambulancehelikoptere var i Utøya-området under og efter massakren 22. juli i Norge. Den første helikopter kunne have landet inden kl. 18. I alt 11 helikoptere, seks ambulancehelikoptere og fem fra forsvaret, var i aktion i timerne efter angrebet på Utøya. - Den første helikopter blev alarmeret kl. 17.35 fra basen i Lørenskog. Den ankom til Utøya-området kl. 17.55 og kunne være landet, hvis politiet havde givet tilladelse til det, siger daglig leder Øyvind Juell, Statens Luftambulansetjeneste (ANS). Det fik helikopteren ikke, fordi den terrorsigtede Anders Behring Breivik stadig var i gang med at skyde unge. Ambulancehelikopteren, som havde fire anæstesilæger om bord, vendte om og landede i stedet på Sollihøgda. Mellem kl. 18.10 og 18.22 landede i alt fire ambulancehelikoptere her. Det første ambulancekøretøj ankom til landgangsbroen ved Utvika kort inden kl. 18. Breivik blev pågrebet kl. 18.27. Knap 40 minutter senere havde ANS fået klarsignal til at lande på kajen ved Sundvollen. Inden kl. 19.30 var i alt seks ambulancehelikoptere på plads. Efter massakren, der kostede 69 livet, fløj helikopterne 16 patienter til sygehus. Ambulancehelikopterne, der har en besætning på tre personer, en pilot, en redder og en anæstesilæge, fragtede to til tre patienter på hver tur. ANS-lederen betegner samarbejdet med politiet som helt i orden. - Det var selvfølgelig frustrerende for sundhedspersonale, at området ikke blev frigivet, og at de ikke kunne komme til. Men sikkerheden er altid højest prioriteret, siger Juell. Det norske forsvar havde fem helikoptere i luften og yderligere fem i beredskab. Under ledelse af politiet bidrog de med overvågning og transportbistand to timer efter, at politiet uformelt bad om bistand klokken 16.50. Norsk politi er tidligere blevet kritiseret for ikke at have fløjet den særlige Indsatsstyrke Delta til Utøya med helikopter. /ritzau/NTB