Storvorde

Lægeløsning i Storvorde

Selv om tre læger stopper 1. juni, kommer borgerne ikke til at undvære læger

Selv om tre læger stopper 1. juni, kommer borgerne i Storvorde ikke til at undvære læger. Arkivfoto
Selv om tre læger stopper 1. juni, kommer borgerne i Storvorde ikke til at undvære læger. Arkivfoto Scanpix Denmark

Opdateret kl. 11:20

STORVORDE: Selv om de tre nuværende praktiserende læger i Storvorde alle stopper 1. juni og det ikke er lykkedes for dem at sælge deres praksis, kommer byens borgere ikke til at undvære læger.

De praktiserende lægers organisation PLO og Region Nordjylland har i samarbejde fundet en løsning, der sikrer borgerne i Storvorde og omegn fortsat lægedækning.

I første omgang oprettes et midlertidigt regionsdrevet tilbud i den nuværende klinik i Storvorde. Samtidig er der fundet praktiserende læger, som på sigt ønsker at overtage klinikken.

- Når vi i første omgang åbner en midlertidig regionsdrevet klinik i Storvorde, så skyldes det, at det ikke var muligt for lægerne at overtage klinikken allerede 1. juni, forklarer Henrik Sprøgel, souschef i Patientforløb i Region Nordjylland, i en pressemeddelelse.

Annemette Alstrup, formand, for de praktiserende læger i Nordjylland, er ovenud tilfreds med den løsning, der er fundet.

- Jeg håber på flere PLO-løsninger i nærmeste fremtid. Også løsninger, som medtænker praksispersonale til aflastning af læger, idet vi må forudse en nettoafgang af praktiserende læger de kommende 10 år, siger hun i pressemeddelelsen.

Borgerne i Storvorde vil snarest modtage et brev med orientering om ændringerne.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden