Lægemanglen kan afhjælpes

På Mors har vi i de seneste måneder været vidner til, at tre praktiserende læger enten er holdt op eller har sat deres praksis til salg, uden der er kommet interesserede købere.

Herudover har vi gennem de seneste år måttet ansætte udenlandske læger på vore sygehuse, og stadig væk har vi her ubesatte stillinger. Nu kan der være mange årsager til, at det er svært at rekruttere læger, og jeg husker også, der var problemer i eksempelvis Brønderslev for år tilbage. Summen af forklaringer indeholder to væsentlige årsager: - Det er ikke så attraktiv for yngre læger at rejse nord- og vestpå i Danmark. · -er uddannet for få læger i Danmark. Derfor har Nordjyderne kæmpet for at få lægeuddannelsen til Aalborg. Ekspertisen er der, og uddannelsesmiljøet, der kunne være attraktiv i forhold til både danske og udenlandske studerende, findes omkring universitetet og sygehusene i Aalborg. Som sundhedsudvalgsmedlem i Viborg Amt og kandidat til den Nordjyske region ser jeg det som en af de største udfordringer nu, men også i fremtiden, at vi sikre lægedækning overalt i vores område. Derfor er det glædelig at erfare, at regeringen med forskningsminister Helge Sander i spidsen nu tilsyneladende vil åbne for den medicinske uddannelse i Nordjylland. Her kan vi politisk medvirke til, at læger bliver i Nord- og Vestjylland, og samtidig må vi arbejde på, at der uddannes flere læger .