LÆGEN: Systemet er blevet uærligt

Lettelse og glæde skyller ind over Peter Andreas Krasilnikoff 5. januar 2000. En rapport fra ombudsmanden, som har været to år undervejs, fastslår, at professoren i børnesygdomme er blevet uretfærdigt behandlet af Hovedstadens Sygehusfællesskab. HS får tildelt en stor næse for fyringstrusler og forsøg på censur. Samtidig sætter rapporten et befriende punktum for Krasilnikoff's årelange mareridt, som to år tidligere har sendt ham på pension før tiden. I flere år har Krasilnikoff rejst kritik af, at bevillingerne til børneafdelingerne bliver skåret, når antallet af syge børn stiger. Først som læge på Gentofte Sygehus og efter 1992 på Hvidovre Sygehus. Begge steder bliver kritikken mødt med vrede og kulde. I Gentofte bliver et konsulentfirma sat til at kigge professorens afdeling efter i sømmene for fejl, og i Hvidovre må Krasilnikoff ikke skrive i sygehusbladet, fordi han er for kritisk. - Man vil ikke acceptere, at når der skæres ned, bliver resultatet derefter. Det bliver tysset ihjel, og der kommer en uærlighed i systemet, som jeg ikke kunne acceptere, fortæller Krasilnikoff. På et stort møde konfronterer han sygehusledelsen med, at alting udadtil bliver malet rosenrødt, selvom alle ved, at det er løgn, og at ventetiden på børneafdelingen er et halvt år. Direktøren svarer, at han har det fint med det, men hvis nogen er utilfredse med forholdene, så har en tjenestemand tre måneders opsigelse. - Efterhånden følte jeg, at det var ligegyldigt, hvad jeg gjorde og sagde, så skulle jeg straffes og holdes nede. Krasilnikoff får nok og siger op med et offentligt brev til lægernes blad. Så ruller sagen, og ombudsmanden går ind i den af egen drift. I dag er Krasilnikoff ikke bitter, men dybt skuffet over, at så få af kollegerne bakkede ham op. Han stod alene, deprimeret og frustreret med konflikten mellem det, han følte, han burde gøre som læge, og det han fik lov til at gøre. - Udadtil skal du bøje nakken, selvom du ved, at patienterne bliver behandlet dårligere end de burde. På tomandshånd gav folk mig gerne ret, men i større forsamlinger holdt de kæft af frygt for selv at blive presset. Det var det mest forstemmende, for jeg havde regnet med, at flere ville sige fra. Krasilnikoff mener, at jo ældre man bliver, og jo højere man kommer op i hierarkiet, jo større bliver ens forpligtelse til at tage ansvar og diskutere problemerne. - Det var det, jeg forsøgte at køre igennem - med den konsevens, at jeg blev dunket oven i hovedet.