Læger advarer mod nordjysk lægeuddannelse

Aarhus Universitet tager også afstand fra ansøgningen fra Aalborg

Sundhedsvidenskab 8. september 2004 06:00

NORDJYLLAND: Hvis Aalborg Universitet får lov til at etablere en lægeuddannelse, så vil det betyde et markant fald i kvaliteten af forskning og uddannelse på Aalborg Sygehus. Og det vil tage mellem 10 og 20 år bare at genskabe det nuværende miljø. Den barske spådom kommer fra Karsten Nielsen, der er ledende overlæge på Patologisk Afdeling på Aalborg Sygehus og samtidig formand for FAS (Foreningen af Speciallæger), der organiserer speciallæger og overlæger. Budskabet er lige så barskt fra Søren Mogensen, der er dekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aarhus Universitet: - Hvis Aalborg Universitet får en hel lægeuddannelse, så er vi ikke længere samarbejdspartnere, så er vi konkurrenter. Og det vil betyde, at aftalen om samarbejde mellem Aalborg Sygehus og Aarhus Universitet bliver lagt på hylden. Du kan roligt kalde det en benhård afvisning fra vores side - og meldingen er den samme fra Odense og København. Søren Mogensen understreger, at Aarhus Universitet er glade for det seks år gamle samarbejde med sygehuset i Aalborg, der som en foreløbig kulmination førte til, at Aalborg Sygehus 1. januar 2003 fik status af universitetshospital. Men den status vil forsvinde, straks Aalborg Universitet får en lægeuddannelse, advarer Søren Mogensen: - Hvis Aalborg Universitet skal have 100 studerende om året vil det lægge beslag på alle uddannelsespladser på Aalborg Sygehus. Så vil vi i stedet satse på at udvide samarbejdet med sygehusene i blandt andet Holstebro og Viborg. Karsten Nielsen har fra første øjeblik været stærkt skeptisk overfor tanken om en hel lægeuddannelse ved Aalborg Universitet: - Det vil ganske enkelt betyde dårligere kvalitet for flere penge. Tre lægeuddannelser er rigeligt til at dække det danske lægemarked, og det samlede optag for øjeblikket på 1100 studerende om året er endda vel rigeligt. 1000 var mere passende. Søren Mogensen nærer samme bekymring: - Da jeg begyndte på medicin i 1966 optog universiteterne 1600 nye studerende. Resultatet var, at vi midt i 70'erne havde 2000 ledige læger. Siden blev optaget sat helt ned til 500 på landsplan - og resultatet blev i første omgang nødlidende forsknings- og uddannelsesmiljøer - i anden omgang den lægemangel, vi døjer med nu. De 1100 nu er passende. Rektor Jørgen Østergaard, Aalborg Universitet, giver ikke meget for bekymringen om antalet: - Det er fantastisk, hvis man tror, man kan regne behovet så nøje ud, det er jo planøkonomi. Man glemmer helt, at de læge vi forestiller os at uddanne, ikke kun skal arbejde i sundhedsvæsenet, men også i medicoindustrien. Samarbejde Karsten Nielsen ser til gengæld store perspektiver i fortsat at udbygge samarbejdet med Aarhus Universitet: - I Aalborg har vi alle kvaliteter til at lave en fuld anden del af medicinstudiet. I dag skal de studerende stadig til Århus for at gå til eksamen, men vi vil gerne give dem mulighed for det hele i Aalborg. Så kan vi også udnytte de specialer, Aalborg Universitet har opbygget. Det vil betyde, at studerende kan tage første del (bachelor) tre steder - København, Odense og Århus - men anden del (kandidat) fire steder - de samme tre plus Aalborg. - På den måde får vi en fantastisk kvalitet for de samme penge, vurderer Karsten Nielsen. Også dekan Søren Mogensen, Aarhus Universitet, er tilhænger af den løsning: - Vi arbejder med at etablere en komplet sidste del i Aalborg, og jeg anerkender fuldt de kvaliteter, de har omkring for eksempel medicoteknik på Aalborg Universitet. Vi forsøgt at komme i dialog med universitetet om en sådan sidste del i Aalborg, men min opfattelse har været, at de ikke ville forstyrres, mens de søgte om at få en lægeuddannelse. - Det vil være en stor ulykke, ikke bare for os, men også for Nordjyllands Amt, hvis ministeren siger ja, understreger Søren Mogensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...