Læger

Læger bliver i Brovst

Rygterne går på, at lægerne forsvinder fra bybilledet pr. 1. december, men det har intet på sig

Borgmester Mogens Gade har fået mange henvendelser om hvorvidt der er læger i Brovst i fremtiden. Arkivfoto
Borgmester Mogens Gade har fået mange henvendelser om hvorvidt der er læger i Brovst i fremtiden. Arkivfoto Grete Dahl

BROVST: Borgmester Mogens Gade (V) har modtaget en del henvendelser fra folk, som er bekymrede for, at de i nær fremtid ikke kan komme til lægen i Brovst. De fem læger i Lægehuset i Brovst har nemlig opsagt samarbejdet med Region Nordjylland pr. 1. december.

Men der er ingen grund til at være nervøs, beroliger Mogens Gade:

- Folk tror, at de skal til at køre til Pandrup for at komme til læge, med det tror jeg ikke på kommer til at ske, siger Mogens Gade.

- Region Nordjylland har ansvaret for, at der er lægedækning, og vi er enige med regionen om, at der fortsat skal være læger i Brovst, fastslår Mogens Gade.

På vegne af de fem læger i lægehuset i Brovst, vil Svend Fonslev også gerne berolige patienterne.

- Vi har haft møder med regionen og det står fast, at der også vil være lægehus med fem læger i Brovst i fremtiden. Vi ønsker at fastholde den nuværende løsning og arbejder hårdt på, at det kan lade sig gøre, så folk kan beholde deres egen læge, som følger dem hele livet, udtaler Svend Fonslev.

For mange til for få

Han oplyser, at årsagen til at lægerne i fællesskab opsagde samarbejdet var, at han selv er blevet 69 år og Per Elkær har passeret de 70 år. Per Elkær ønsker at gå på pension. Det vil Svend Fonslev også. De resterende tre kollegaer ønskede ikke at drive klinikken videre med blot tre læger til 8000 patienter. Derfor opsagde de også samarbejdet med regionen.

Svend Fonslev er dog villig til at fortsætte, indtil der er fundet en passende løsning i samarbejde med regionen, oplyser han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden